Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
DYNDKONGENS DATTER.
jeg paa min Fader i Hjemmets solbelyste Land, mit Liv, min
Kærlighed! og jeg løsnede Baandet, lod den flagre bort —
hjem til Faderen. Siden hin Stund har jeg ikke drømt; jeg
sov en Søvn, tilvisse saa tung og lang, til i denne Stund
Toner og Duft løftede og løste mig!«
Det grønne Baand fra Moderens Hjerte til Fuglens Vinge,
hvor flagrede det nu, hvor laa det henkastet? Kun Storken
havde set det; Baandet var den grønne Stilk, Sløjfen den
skinnende Blomst, Vugge for det Barn, som nu var vokset i
Dejlighed og igen hvilede ved Moderens Hjerte.
Og mens de stod der Favn i Favn, fløj Storkefader i
Kredse om dem, tog saa Fart til sin Rede, hentede de der i
Aaringer gemte Fjerhamme, kastede en til dem hver, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
