Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163 DYNDKONGENS DATTER.
nedlagt i hende og vakt, takkede hende for Navnets
Nævnelse, det, liun gentog: hvide Krist! og liden Helga løftede
sig som en mægtig Svane, Vingerne bredte sig saa store, med
en Susen, som naar Trækfuglenes Skare flyver bort.
Vikingefruen vaagnede derved, og udenfor lød endnu
det samme stærke Vingeslag, — det var Tiden, vidste hun,
at Storkene drog herfra, dem var det, hun hørte; endnu
engang vilde hun se dem før deres Afrejse og sige dem Farvel!
Hun stod op, gik ud paa Svalen, og da saa hun paa
Sidehusets Tagryg Stork ved Stork, og rundt om Gaarden, hen
over de høje Træer, fløj Skarer i store Svingninger, men lige
ud for hende, paa Brøndkanten, hvor liden Helga saa tit
havde siddet og skrækket hende ved sit Vildskab, sad nu to
Svaner og saa med kloge Øjne paa hende; og hun huskede
paa sin Drøm, den fyldte hende endnu helt, aldeles som en
Virkelighed; hun tænkte paa liden Helga i Svaneskikkelse,
li*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
