Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
DYNDKONGENS DATTER.
hun tænkte paa den kristne Præst, og følte sig med eet
forunderlig glad i Hjertet.
Svanerne slog med Vingerne, bøjede deres Halse, som
vilde de ogsaa give deres Hilsen; og Vikingefruen bredte
sine Arme ud imod dem, som om hun forstod det, smilede
i Graad og mange Tanker.
Da løftede sig med Vingelarm og Knebbren alle Storkene
til Rejsen Syd paa.
»Vi vente ikke paa Svanerne!« sagde Storke moder,
»vil de med, maa de komme! vi kunne ikke blive her, til
Brokfuglene rejse! Der er dog noget kønt i at rejse saaledes
familievis, ikke som Bogfinker og Brushøns, hvor Hannerne
flyve for sig og Hunnerne for sig, det er egentlig tait ikke
anstændigt! — og livad er det for et Vingeslag, Svanerne
gør?«
»Hver flyver paa sit Sæt!« sagde Storkefader, »Svanerne
tage det paa skraa, Tranerne i Trekant og Brokfuglene i
Slangelinie!«
»Nævn ikke Slange, naar vi flyve heroppe!« sagde
Storkemoder, »det giver kun Ungerne Lyster, som ikke kunne
tilfredsstilles!«
»Er det de høje Bjerge dernede, jeg hørte om?« spurgte
Helga i Svaneham.
»Det er Tordenskyer, som drive under os!« sagde Moderen.
»Hvad er det for hvide Skyer, som løfte sig saa højt?«
spurgte Helga.
»Det er de evigt besneede Bjerge, du ser!« sagde Moderen,
og de fløj over Alperne, ned mod det blaanende Middelhav.
»Afrikas Land! Ægyptens Strand!« jublede i Svaneskikkelse
Nilens Datter, idet hun højt fra Luften øjnede, som en
hvidgul, bølgeformig Stribe, sin Hjemstavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
