Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191 VINDEN FORTÆI.LEK OM VALDEMAR DAAE OG HANS DØTRE.
tankefulde ud, men Barnesmilet sad 0111 Munden, jeg kunde
ikke blæse det bort, og det vilde jeg heller ikke.
Jeg traf hende i Haven, Hulvejen og paa Hovmarken, liun
samlede Urter og Blomster, dem hun vidste, at hendes Fader
kunde bruge til de Drikke og Draaber, han vidste at
destillere; Valdemar Daae var hovmodig og kry, men ogsaa
kyndig og vidste saa meget; det mærkede man nok, det
mumledes der 0111; Ilden brændte i hans Kamin selv ved
Sommertid; Kammerdøren var lukket af; det tog til i Dage og
Nætter, men han talte ikke meget om det; Naturens Kræfter
skal man stille raade, snart vilde han nok udfinde det bedste
— det røde Guld.
Derfor dampede det fra Kaminen, derfor knitrede og
flammede det; ja, jeg var med!« fortalte Vinden, »lad fare! lad
fare! sang jeg gennem Skorstenen. Det bliver Røg, Smøg,
Emmer og Aske! Du brænder dig selv op! Hu-u-ud! fare
hen! fare lien! men Valdemar Daae lod det ikke lare.
De prægtige Heste paa Stalden, — hvor bleve de af? det
gamle Sølv- og Guldtøj i Skab og i Bur, Køerne paa Marken,
Gods og Gaard? — Ja, de kunne smelte! smelte i
Gulddigelen, og der kommer dog ikke Guld.
Der blev tomt i Lo og i Fadebur, i Kælder og paa Loft.
Færre Folk, flere Mus. Een Rude sprak, een knak, jeg
behøvede ikke at gaa ind ad Døren,« sagde Vinden. »Hvor
Skorstenen ryger, braser Maal lidet, Skorstenen røg, den, der
slugte alle Maaltider, for det røde Guld.
Jeg blæste gennem Borgporten, som en Vægter, der blæser
i Horn, men der var ingen Vægter,« sagde Vinden; »jeg
drejede Spirets Vejrhane, den skurrede, som om Vægteren
snorkede paa Taarnet, men der var ingen Vægter; der var
Rotter og Mus; Fattigdom dækkede Bordet, Fattigdom sad i
Klædeskab og i Madskab, Døren gik af Hængselet, der kom
Revner og Sprækker; jeg gik ud, og jeg gik ind,« sagde
Vinden, »derfor veed jeg god Besked.
I Røg og i Aske, i Sorg og søvnløs Nat blev Haaret graat
i Skæg og om Pande, Huden grumset og gul, Øjnene saa
gridske efter Guld, det forventede Guld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
