Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
Maanen var kommen frem; det lysnede nok til at se,
havde man kunnet holde Øjnene aabne for Sandflugt; det var
en Vind, saa man kunde lægge sig mod den, og kun med
stor Besvær, krybende mellem Vindkastene, kom man over
Klitterne, og her fløj som Svanedun i Luften den salte Fraade
og Skum op fra Havet, der som et rullende, kogende Fald
væltede mod Kysten. Man maatte rigtignok have et øvet Øje
til straks at finde Fartøjet derude; en prægtig Tomaster var
det; den løftedes netop nu over Revlen, tre, fire Kabellængder
uden for den sædvanlige Havstok, den drev mod Land, stødte
paa den anden Revle og stod fast. Umuligt var det at bringe
Hjælp, Søen var for voldsom, den slog mod Fartøjet og hen
over det. Man troede at høre Nødskrigene, Dødsangestens
Raab, man saa den travle, hjælpeløse Virksomhed. Nu kom
en Sø, der, som et knusende Fjeldstykke, faldt paa
Bovsprydet, og dette var borte, Agterenden løftede sig jhøjt over
Vandet. To Mennesker sprang med hinanden i Søen, de
forsvandt — et Nu — og en af de største Bølger, der rullede
op mod Klitterne, kastede et Legeme ind paa Stranden —
en Kvinde var det, et Lig maatte de tro; et Par af
Fruentimmerne tumlede med hende og troede at bemærke Liv, hun
blev bragt over Klitterne til Fiskerhuset. Hvor var hun smuk
og fin, vistnok en fornem Dame.
De lagde hende i den fattige Seng; der var ikke Linnedtrævl
i den, der var et Uldlagen at svøbe sig i, og det var godt
varmt.
H.C.Andersen: Eventyr og Historier. II. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
