Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
— dog den sidste Dag, Fartøjet laa her, kom han paa
Landjorden; der skulde gøres Indkøb, og han slæbe det om Bord.
Der stod Jørgen i usselige Klæder, de saa ud, som de
vare vadskede i Grøften og tørrede i Skorstenen; første Gang
saa han, Klitboen, en stor Stad. Hvor vare dog Husene høje,
Gaderne snævre, mylrende med Mennesker! Nogle trængte
sig her, nogle der, det var som en hel Malstrøm af Byfolk
og Bønder, Munke og Soldater; der var en Skraalen, en Skrigen,
en Klingen af Klokker paa Æsler og Mulæsler, Kirkeklokkerne
ringede med; der lød Sang og Klang, Hamren og Banken, for
hver Profession havde sit Værksted i Døren eller paa
Fortovet, og saa brændte Solen saa hedt, Luften var tung, det
var, ligesom man var kommen ind i en Bagerovn, fuld af
Skarnbasser, Oldenborrer, Bier og Fluer, det summede, og
det surrede; Jørgen vidste hverken, hvor han gik eller stod.
Da saa han lige foran sig Domkirkens mægtige Portal, Lysene
straalede ud fra de halvdunkle Hvælvinger, og der kom en
Duft af Røgelse. Selv den fattigste Tigger i Pjalter vovede
sig op ad Trappen derind. Matrosen, som Jørgen fulgte
med, lagde Vejen gennem Kirken, og Jørgen stod i
Helligdommen. Brogede Billeder straalede fra gylden Grund.
Gudsmoder med Jesusbarnet stod paa Alteret mellem Blomster
og Lys; Præster i Højtidsklæder sang, og smukke, pyntede
Kordrenge svingede Sølv-Røgelsekar; det var en Herlighed,
en Pragt at se, det gennemstrømmede Jørgens Sjæl,
overvældede ham; hans Forældres Kirke og Tro omsluttede ham
og slog en Akkord i hans Sjæl, saa Taarer stod ham i Øjnene.
Fra Kirken gik det til Torvs, han flk en Del Køkken- og
Madvarer at slæbe paa; Vejen var ikke kort, træt blev han,
og saa hvilede han uden for et stort, prægtigt Hus, der
havde Marmorpiller, Statuer og brede Trapper; han lænede
sin Byrde op til Muren der; da kom en galoneret Portner,
løftede sin sølvbeslagne Stok imod liam og jog ham bort,
ham — Husets Barnebarn, men det vidste ingen der; han
allermindst.
Og saa kom han om Bord, blev puffet og flk haarde Ord,
lidt Søvn og meget Arbejde — saa havde han prøvet det! og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
