Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
det skal være saa godt at døje ondt i Ungdommen, siger
man, — ja, naar Alderdommen da bliver god.
Hans Hyretid var ude, Fartøjet laa igen ved
Ringkjøbingfjord, han kom i Land og hjem til Husby-Klitter, men
Mor var død, mens han havde været paa Rejse.
Det blev en streng Vinter, som fulgte; Snestorme foer
over Hav og Land, man kunde ikke ase sig frem. Hvor
forskelligt var det ikke dog fordelt i denne Verden! saadan
isnende Kulde og fygende Sne her, medens i Spaniens
Land var brændende Solhede, ja alt for stærk, og dog, naar
det en Dag
herhjemme var rigtigt
frostklart, og
Jørgen saa Svanerne
i store Flokke flyve
fra Havet over
Nissumfjord op
mod
Nørre-Vos-borg, syntes han,
at her trak man
dog bedst Vejret,
og her var ogsaa
Sommer-Dejlighed;
i Tankerne saa han
da Heden blomstre
og mylre med
modne, saftige Bær; Lindetræerne og Hyldebusken ved
Nørre-V o s b o r g stod i Blomster; derhen maatte han dog engang endnu.
Det lakkede mod Foraaret, Fiskeriet begyndte, Jørgen
hjalp. Han var vokset i det sidste Aar, og rask til sin
Gerning. Liv var der i ham, svømme kunde han, træde Vande,
vende og boltre sig derude, tit blev han varet at vogte sig for
Makrelstimerne; de tage den bedste Svømmer, trække ham
under Vandet, æde ham, og saa er han væk, men det blev
nu ikke Jørgens Lod.
Hos Naboens i Klitterne var en Dreng, Morten, med
ham kom Jørgen godt ud af det, og de tog begge Hyre paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
