Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKARNBASSEN.
261
»De ere uforlovede,« sagde Moderen, og saa fnisede de
igen, men det var af Forlegenhed.
»Jeg har ikke set dem skønnere i Kejserens Stalde,« sagde
den rejsende Skarnbasse.
»Fordærv mig ikke mine Pigebørn! og tal ikke til dem,
uden at De har reelle Hensigter; — men det har De, og jeg
giver Dem min Velsignelse.«
»Hurra!« sagde alle de andre, og saa var Skarnbassen
forlovet. Først Forlovelse, saa Bryllup, der var jo ikke noget
at vente efter.
Næste Dag gik meget godt, den anden luntede af, men den
tredie Dag skulde man dog tænke paa Føden for Kone og
maaske Rollinger.
»Jeg har ladet mig overraske,« sagde den, »saa maa jeg
nok overraske dem igen —.«
Og det gjorde den. Væk var den; væk hele Dagen, væk
hele Natten — og Konen sad Enke. De andre Skarnbasser
sagde, at det var en rigtig Landstryger, de havde optaget i
Familien; Konen sad dem nu til Byrde.
»Saa kan hun sidde som Jomfru igen,« sagde Moderen,
»sidde som mit Barn; fy, det lede Skarn, som forlod hende.«
Han var imidlertid paa Farten, var sejlet paa et Kaalblad
over Grøften. Hen paa Morgenstunden kom to Mennesker,
de saa Skarnbassen, tog den op, vendte og drejede den,
og de vare meget lærde begge to, især Drengen. »Allah ser
den sorte Skarnbasse i den sorte Sten i det sorte Fjeld!
staar der ikke saaledes i Alkoranen?« spurgte han og
oversatte Skarnbassens Navn paa Latin, gjorde Rede for dens
Slægt og Natur. Den ældre lærde stemte imod, at den skulde
tages med hjem, de havde der lige saa gode Eksemplarer,
sagde han, og det var ikke høfligt sagt, syntes
Skarnbassen, derfor fløj den ham af Haanden, fløj et godt Stykke,
den var bleven tør i Vingerne, og saa naaede den Drivhuset,
hvor den i største Bekvemmelighed, da det ene Vindue var
skudt op, kunde smutte ind og grave sig ned i den friske
Gødning.
»Her er lækkert,« sagde den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
