Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOMFRUEN.
283
Og det gjorde ogsaa Ru dy; derfor sad han saa tit paa
Tagryggen hos Katten, han sad med den i Trætoppen, ja
højt paa Klipperanden, hvor Katten ikke kom.
»Højere! højere!« sagde
Træer og Buske. »Ser du,
hvor vi klavre op! hvor
højt vi naa, hvor vi holde
os fast, selv paa den
yderste smalle Klippespids!«
Og Ru dy naaede op ad
Bjerget, tit før Solen naaede
derop, og der fik han sin
Morgendrik, den friske,
styrkende Bjergluft, den
Drik, som kun Vor Herre
kan låve, og Menneskene
læse Recepten til, og der
staar skrevet: den friske
Duft af Bjergets Urter og
Dalens Krusemynter og
Timian. Alt hvad tungt er,
suge de hængende Skyer
ind i sig, og saa karter
Vindene dem paa
Granskovene, Duftens Aand
bliver Luft, let og frisk,
altid mere frisk; den var
Ru dy s Morgendrik.
Solstraalerne Solens
Velsignelse bringende Døtre,
kyssede hans Kinder, og
S vi ml en stod og lurede,
men turde ikke nærme sig,
og Svalerne nede fra Morfars Hus, der var ikke færre end syv
Reder, fløj op til ham og Gederne, syngende: »Vi og I! og I
og vi!« Hilsener bragte de hjemme fra, selv fra de to Høns.
de eneste Fugle i Stuen, med hvilke Rudy dog ikke indlod sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
