Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOMFRUEN.
285
som det syntes. Alle Midler bleve anvendte, og det lykkedes
at kalde Barnet til Live, men ikke Moderen; og saaledes flk
den gamle Morfar en Dattersøn i Huset i Stedet for en
Datter, den lille, der lo mere, end han græd, men det syntes
han nu at være bleven vænnet af med, den Forandring var
nok sket med ham i Gletscherspalten, i den kolde, underlige
Isverden, hvor Sjælene af de fordømte ere lukkede ind til
Dommens Dag, som Schweizerbonden tror.
Ikke uligt et brusende Vand, isnet og knuget til grønne
Glasblokke, ligger Gletscheren, det ene store Isstykke væltet
paa det andet; i Dybden dernede bruser den rivende Strøm
af smeltet Sne og Is; dybe Huler, mægtige Kløfter løfte sig
derinde, et vidunderligt Glaspalads er det, og i dette bor
Isj om fruen, Gletscherdronningen. Hun, den dræbende, den
knusende, er halvt et Luftens Barn, halvt Flodens mægtige
Herskerinde, derfor mægter hun at løfte sig, med Gemsens
Flugt, op paa Snebjergets øverste Tinde, hvor de dristigste
Bjergstigere maa i Isen hugge sig Trin til Fodfæste; hun
sejler paa den tynde Grankvist ned ad den rivende Flod,
springer der fra Klippeblok til Klippeblok omflagret af sit
lange, snehvide Haar og sin blaagrønne Kjortel, der skinner
som Vandet i de dybe Schweizersøer.
»Knuse, hold fast! min er Magten!« siger hun. »En dejlig
Dreng stjal man fra mig, en Dreng, jeg havde kysset, men
ikke kysset til døde. Han er igen imellem Menneskene, han
vogter Gederne paa Bjerget, kravler op ad, altid op ad, bort
fra de andre, ikke fra mig! min er han, jeg henter ham!«
Og hun bad Svim len røgte hendes Ærinde; der var ved
Sommertid Isjomfruen for lummert i det grønne, hvor
Krusemynten trives; og S vimlen løftede sig og dukkede sig; der
kom een, der kom tre; »Svimlen« liar mange Søstre, en hel
Flok; og Isjomfruen kaarede den stærkeste af de mange,
som raade inden Døre og uden Døre. De sidde paa
Trappegelænderet og paa Taarnrækværket, de løbe som et Egern
hen ad Fjeldranden, de springe udenfor, og træde Luft, som
Svømmeren træder Vand, og lokker deres Offer ud og ned i
Afgrunden. Svimlen og Isjomfruen, begge gribe de efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
