Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
IS JOMFRUEN.
Ansigt, for at han skulde fortumles, og nede i det sorte,
gabende Dyb, paa det ilende Vand, sad Isjomfruen selv
med sit lange, hvidgrønne Haar og stirrede med Dødsøjne
som to Bøssepiber.
»Nu fanger jeg dig!«
I en Krog af Ørnereden saa han sidde, stor og mægtig,
Ørneungen, der endnu ikke kunde flyve. Rudy hæftede sine
Øjne paa den, holdt sig med al Kraft ved den ene Haand
og kastede med den anden Haand Slyngen om den unge
Ørn; fanget var den lyslevende; dens Ben vare i den
snærende Snor, og Rudy smed Slyngen med Fuglen hen over
sin Skulder, saa at Dyret hang et godt Stykke nede under
ham, idet han ved et hjælpende nedhængende Tov holdt sig
fast, til Fodspidsen igen naaede den øverste Kant af Stigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
