Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNE 469
fuldstændigt til, som han havde tænkt: det var Melketænder. De
havde tørnet sammen i de almindelige Stridsspørgsmaal, — ja
Politik havde han sprunget over, — hendes politiske Anskuelse var
naturligvis den rene Kalvedans; men det kunde han virkelig ikke
beskjæftige sig med, — derimod om Literatur og Kunst, om
Kvinden og hendes Stilling og hvad dermed stod i Forbindelse, — alle
disse Prøvestene havde de streifet, og Prøven havde overalt
fremvist den ganske grønne, ferske Form af den moderne Fordærvelse,
som — Gud være lovet! — var mest til at smile over hos et saa
ungt og forøvrigt saa lykkeligt udrustet Individ som hans
tilkommende Svigerdatter.
Da derfor Johannes, som mærkede, at Gabriele kjæmpede med
sin Træthed, foreslog, at de skulde sige godnat, reiste Præsten sig
smilende og sagde — ligesom afsluttende Dagen: „Jaja — min
kjære Gabriele! — vi to skal nok komme til Enighed, det føler jeg
mig forvisset om. Jeg har jo selv været ung og langt inde paa de
Ideer, som Ungdommen nutildags tumler med; — thi det maa den
kjære Ungdom vide: intet er nyt under Solen. Jeg har været og
jeg tør sige, jeg er endnu den Dag idag en varm Ven af Reformer.
Men — hvad jeg har forud for den freidige Ungdom, det er
Forsigtighedens gode Gave, den gavnlige Mistro til det nye og
uprøvede, som hænger og skinner saa fristende derude i den blaa Luft.
Og vi, som saaledes have faaet Anledning til ligesom at se Sagen
fra begge Sider, vi vide, aten Reform kun kan blive en sand og
virkelig Reform der, hvor Forholdene ere modne for den; og vi kjende
tilstrækkelig Følgerne af den blinde og urene Omstyrtelsesiver,
hvor langt ud over Maal og Maade den løsslupne Lyst til
Forandring fører forfængelige og magtsyge Mennesker, — hvor usigeligt
let det er at kaste Barnet ud med Vaskevandet.“
„Ja mon det virkelig er saa let?“ — spurgte Gabriele med en tør
Stemme, som bragte Johannes til at se op. Hun gyngede langsomt
fremover og blev siddende med Ansigtet op mod Præsten, som stod
midt foran.
„Hvad mener du? — hvad er let?“ — spurgte han.
„At kaste et Barn ud, fordi man vil hælde bort Vaskevandet?“
„Men Gabriele! — jeg tror, du tager Ordsproget bogstaveligt?“
— raabte Johannes og lo.
„Ja Kjære, vil man bruge Ordsprog som Argumenter, faar man
virkelig tage Hensyn til, hvad de betyder. Dette gamle Ord er vel
en Levning af en Historie om en utroligt skjødesløs Moder; og det
er bleven bevaret som ẹn Paamindẹlsẹ om, at saa stor kan Tankeløs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0473.html