Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
snart midt ud paa Gaden og snart ind mod
Husene. Tanker og Forestillinger af enhver Art
dansede rundt i Hovedet paa ham og afløste
hinanden med utrolig Hastighed. I det ene
Øjeblik mindedes han de sidste Dages pinlige
Fangenskab, i det næste sin Ankomst til
Rusland som et ungt og livsglad Menneske med
Tro og Haab paa Fremtiden, og i det næste
atter en rigtig fornøjelig Aften, han havde haft
sammen med Petrov i den Restauration, hvis
oplyste Vinduer han netop dinglede forbi. Saa
viste Gjenstanden for hans Lidenskab sig med
ét for ham, og i samme Nu gjennemlevede han
paany det salige Øjeblik, da han havde staaet
og spillet for hende i hendes Hjem. Men til
Trods for det usammenhængende i disse
Erindringer, fremstillede de sig for ham med en
saadan Tydelighed, at han, naar han lukkede
Øjnene, ikke vidste, hvad der var Drøm, og hvad
der var Virkelighed. Han mærkede ikke, at
han hvert Øjeblik tørnede mod et Vindue eller
en Dør, og heller ikke, at hans vaklende Ben
førte ham fra den ene Gade til den anden. Hele
hans Bevidsthed koncentrerede sig i de
Erindringer og Syner, der idelig skiftende, som
Billederne i et Kaleidoskop, tog hans
Indbildningskraft fangen.
Allerbedst som Albert gik, snublede han
og faldt næsegrus hen ad Stenbroen, og medens
han laa der og kiggede frem foran sig, fik han
pludselig Øje paa en stor, oplyst Bygning, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
