Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
snus her er übrukelig, og at jeg maa ha daasen ny paa
fyldt."
~Kast den gamle i ilden, bedstemor," sa jeg. ~Saa skal
jeg løpe for dig og faa det besørget."
~Naa, det blir vel det bedste, antar jeg," svarte den gamle
dame, gik hen til risten foran ildstedet, lænte sig frem og
drysset al snusen ut over de glødende kul. Resultatet var en
eksplosion og en røksky. Bedstemor tumlet skrækslagen bak
over og paa ryggen over mig, som hun fuldstændig holdt baade
paa at knuse og kvæle med sit kjøtberg.
Var allerede disse resultater av mit sidste eksperiment med
bedsta’s snusdaase ulykkelige nok for iverksætteren ogsaa,
skulde de derpaa følgende bli skjæbnesvangre for ham, bare i
endnu høiere grad.
Jeg hadde nu allerede flere dage itræk forstaat, at der laa
uveir i luften. Mens bedstemor betragtet mig med utilslørt
avsky og mor med en viss, rolig kulde, hadde endog tante
Milly tapt en hel del av sin sedvanlige lattermildhet — noget
som for mig var det sikreste tegn paa kommende ulykker.
Og endelig en skjøn mandags morgen kom resultatet av sam
tidige, timelange, hviskende raadslagninger, mor og bedsta
imellem, for en dag, idet papa Ben traadte ind til os paa et
for hans tilsynekomst herhjemme ellers usedvanlig tidlig klokke
slet. Luen blev sat mig paa mit hode, over skuldrene paa
mig blev min slængkappe lagt, hvorpaa Ben med en tildækket
kurv i sin ene næve tok mig ved den anden, og jeg saalunde
blev ført avsted som et lam til slagterbænken. Idet jeg forlot
huset, saa jeg en taare i tante Milly’s øine og et drag av sørg
modighet i mors ansigt og holdning, mens det blinket av en
giftig, tilfredsstillet hevnfølelse i bedsta’s øine, som ikke engang
hendes briller kunde skjule for mig.
Saken var simpelthen, at hun hadde seiret, og at jeg skulde
i skole.
111.
Jeg var ikke saasnart ute av døten, før jeg saa op i Ben’s
ansigt og sa:
~Hvor gaar vi hen, far?"
~Jeg skal til en skole med dig," svarte Ben.
~Skole? Hvad skal jeg i skole for?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
