Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
~Hadde ikke De, hr. kaptein, bevirket denne forsinkelse
av eksekutionen, ved at De satte Dem til motverge, hadde det
været ute med os."
n Det er en hollandsk sjøofficer ved navn Vangilt," svarte
jeg hertil, ~til hvem De faar rette Deres tak. Han var det,
som frelste os alle, og skulde der ikke være tilstøtt ham noget,
maa De behandle ham paa det bedste og føre ham hit. Skulde
han nu være tat tilfange, vil jeg faa ham fri paa æresord. De
vil nok gjøre mig den tjeneste, hr. borgermester?"
~Det skal jeg," svarte denne, ~bare vi nu er faldt litt mere
til ro; men endnu er der ingen av os, som er kommet rigtig
til sans og samling efter forskrækkelsen. De hadde bare altfor
meget ret, sir, dengang De vilde faat os overtalt til at forsvare
os, saa let som vi kunde ha slaat et angrep tilbake fra en saa
liten styrke som general Morauds. Vi trodde jo, han kom
igjen med saan en titusen mand i det mindste efter sig, og skal
nok gjøre vore saker bedre en anden gang. For øieblikket
er franskmændene imidlertid i fuldt tilbaketog over hele
linjen."
Samme aften efter mørkets indbrud saa jeg kaptein Vangilt
træ ind til mig paa mit værelse. Han var ganske rigtig tat
tilfange, men var blit opspurt av borgermesteren, som derpaa
paa eget ansvar, — hvad han hadde myndighet og magt til —
hadde sluppet ham løs. Vangilt tok mig med megen varme i
sine armer og uttalte sin beklagelse over, at han ikke hadde
faat denne kjeltring, Moraud, til at avstaa fra sin blodtørstige
beslutning.
„Kommer paa ett ut, kjære Vangilt," svarte jeg. «Jeg
skylder Dem likefuldt livet; ti uten den opsættelse, De bevirket,
skulde vi alle været skutt."
~Jo, det er forsaavidt sandt nok," erkjendte han. ~Og san
delig var det ikke ogsaa da et held," la han til, ~at jeg sam
tykket i at slutte mig til Moraud med de folk, jeg kunde skrape
sammen, for at overrumple byen, efterat min flotille av kanon
baater var ødelagt. Er De haardt saaret?"
~Aa, ikke farligere, det jeg tror. Saa jeg haaber, jeg om
nogen faa dage alt kan bli istand til at ta til Hamburg."
~Ja, dér er der flere end én, som vil bli straalende over
gjensynet med Dem."
„Lever mr. Vanderwelt, og er han frisk og rask?"
~Jotak, og Minnie, — min smukke kusine, — er fremdeles
ugift," og Vangilt smilte megetsigende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
