Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Judledning
omgaaes, og mellem hvilket mange af dem fra Tid tilTid havde nedsat
sig. Ja det var efter al Nimelighed fortrinsviis Ætlinger af de inden
Englands Grændser nedsatte Nordmænd og Daner, som først optraadte
som ChristendomslæreiseiNorge De savnede saaledes, skjønt Fremmede,
ganske vist ikke al Interesse for Nordmændenes eiendommelige Aands-
frembringelser, om de end til en vis Grad maatte frygte disse som
Hedendommens Fostere, og derhos, forsaavidt som disse Aandsfrem-
bringelser fremstillede Hedendommens Lære og vare sterkt belivede af
den hedenske Tro, maatte i dem see en mod Christendommen siendtlig
Magt. De engelske Geistlige vare desuden —— hvad man vel maa merke
sig —- ikke indtagne af den Foragt for Landsmaalet, der ellers saa
mange Steder i den romerske Kirke trængte dette tilbage for Latinen,
hvilken gjennem Kirkens Lærere blev eneraadende Skriftsprog De
engelske Geistlige baade agtede og benyttede sit Folks Sprog baade i
Tale og Skrift, baade i Theologiens og den verdslige Videns Tjeneste.
Vare saaledes end hine første christne Lærere blandt Nordmændene
ikke fuldkommen skikkede til at opfatte paa den rette Maade og for-
domsfrit, hvad de af vise og kundskabsrige Nordmænds Mund hørte,
helst naar dette smagte afHedendoin, eller til at optegne det uforvansket
i Skrift, saa vare de dog paa den anden Side heller ikke siendtligsin-
dede mod den Nationalitet, mellem hvilken de virkede, eller tilbøielige
til at udslette denne, hvor den ei kom i en erklærer Strid mod Chri-
stendommen, som de forkyndte. Mod Tilblivelsen af en Literatur i
det norske Sprog, naar denne blot var christelig isin Aand,
kunde de engelske Christendomslærere ganske vist ikke nære nogensomhelst
Uvillie; tvertom deres eget Exempel maatte bidrage til at fremkalde den.
Christendommen gik desuden snart over til at blive det norske Folks
Eiendom. En Klasse af indfødte norske Christenlærere afløste efter en
Menneskealders Forløls de fremmede, og gjennem disse indfødte Lærere
blev den nye Skrivekunst med alle dens Hjælpemidler fuldkommen ind-
plantet paa norsk Grund. Ved Midten af det 11te Aarhundrede havde
saaledes Nordmændene endelig Midler i Hænde til at lade sine Over-
leveringer fra Fortiden ligesom og sine samtidige Aandsfrembringelser
fremtræde i Skrift. Allerede mellem 1035 og 1040 lod Kong Magnus
den Gode, ifølge troverdige Vidnesbyrd« Throndernes Loti føre i Pennen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
