Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Oversigt. 19
13de Aarhundrede meer og meer; Aarsagerne er det ei her Stedet at
udvikle.’ Folkets Selvstyrelse slappedes i alle Retninger og veg efter-
haanden Pladsen for en Styrelse-fra oven, sammentrængtiKongedømmet
alene. sAlmeenhedens Interesse for og Opmerksomhed paa de offentlige
Anliggender tabte sig i samme Grad; og dermed sløvedes tillige den
selvvirksomme og skabende Kraft i Folkeaanden, der er en uomgjængelig
Betingelse, ikke just for en Videnskabeligheds og Literaturs Bestaaeii,
men ganske vist for dens Udvikling i en eiendommelig national Retning
En slig Opmuntring og Deeltagelse fra oven, fra Landsstyrernes Side,
kunde endnu støtte den nationale Literatur og for en Deel, skjønt vist
nok saare ufuldkomment, erstatte den synkende Almeendeeltagelse En
saadan Opmuntring kan heller ikke siges at have manglet fra de Kongers
Side, der styrede Norges Rige ved Udgangen af det 13de og Begyii-
delsen af det 14de Aarhundrede, — hverken fra Koiig Magnus Laga-
bøters eller hans Søns Kong Haakon Magnussøns Side, hvilke begge
vare Mænd, der baade besad videnskabelig Dannelse og Sands for den
·fædrenelandske Literatur. Men hiin Deltagelse fra oven ophørte, som
det synes, ganske ved Kong Haakon Magnussøns Død 1319, da Rorge
indtraadte i sin første løse Forbindelse med Sverige under en fælles
Konge. Kongerne Magnus Eriksson og hans Søn Haakon maatte
dele sin Omsorg mellem de to Riger, de styrede. Om end ikke deres
svenske Fædreneherkomst gav dem nogen afgjort Forkjærlighed for
Sverige, saa gjorde dog deres Stilling, at de ikke kunde være saa
udelukkende norsksindede som Rorges tidligere Konger. Den særdeles
Beskyttelse, den norske Literatur hidtil havde nydt fra Kongernes Side,
og som muligen kunde have hjulpet til at opretholde den, bortfaldt alt-
saa ligeledes i Løbet af det 14de Aarhundrede. — Og hvorledes var
nu endelig den lærde Skoledannelse beskaffen, der i Rorge skulde
overtage det Kald, som Almeenaanden havde opgivet, —- der nu
skulde føre Ordet paa Folkets Vegne, da dette selv forstummede? Den
var hverken national eller grundig Det var Middelalderens al-
mindelige halv romerske, halv barbariske, halv theologisk-
phikosophiske, halv kirkelig- juridiske Dannelse, hvilken i et Land
som Morge, fjærnt fra dens Hovedsæder, Europas dengang berømte
Høiskoler, ikkun tilNodtorft kunde trives, ikke opnaa nogen selvstændig
2-l-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
