Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Jndleduing.
Kraft eller vinde nogen ret gjennemgribende Indflydelse. Paa den ene
Side var den ikke stor nok til at vinde nogensomhelst Anerkjendelse i
den videre Kreds af almindelig europæisk Dannelse, hvor den hørte
hjemme; og paa den anden Side var den ikke bøielig nok til at trænge
sig ind i Folkeaanden, til med ledende Haand at gribe denne og være
dens Tolk. Kort den lærde Skoledannelse i Norge var ingenlunde det
Kald voren, som nu paalaa den. ·
Alle disse Omstændigheder vare i og for sig saare ugunstige for
den norske Literaturs heldige Udvikling paa det kritiske Vendepunkt, paa
hvilket den befandt sig; men de vare dog ikke ubetinget tilintetgjørende.
En heldig Vending i Tingenes Gang, en Opvaagnen af Folkeaanden,
en eneste i Literaturen fremragende Personligheds Optræden kunde endnu
have hjulpet paa meget. Exempler herpaa fattedes ikke i andre Lande.
Men det var ikke nok, at disse Nedningsmidler udebleve; der forenede
sig med alle de nævnte Onder endnu eet, under de forhaandenværende
Omstændigheder næsten værre end alle de andre tilsammen, —— og dette
var Landssprogets Forvanskning, der endte i en fuldkommen
Opløsning Dette Onde begyndte allerede at vise sig ved Midten
af det 14de Aarhundrede; det blev kjendeligen overhaandtagende ved
samme Aarhundredes Slutning og gik derpaa uopholdelig fremad med
Kjæinpeskridt. Inden det 15de Aarhundredes Udgang var det gammelnorske
Sprog i Norge selv, i det mindste som Skriftsprog, kommet saaledes i
Forfald, at dets Tilbagebringen i den gamle Stand vilde have mødt
de største Vanskeligheder, for ikke at sige, været umulig, selv om knogen
Tanke paa eller Stræben efter saadant havde yttret sig hos Folket eller
dets aandelige og politiske Ledere. Men tvertimod, disse skjød snarere
efter den hældende Vogn.
Den vaklende og uheldsvangre Forening mellem de tre nordiske
Riger var istandbragt. En Sammensmelten af de tre Folkefærds Sprog
til et eneste Skriftsprog var Gjenstanden for de unioneltsindede Magt-
haveres meer eller mindre selvbevidste Stræben; og mod denne Stræben
formaaede det norske Folk, hvis politiske Betydning i Foreningen saan
dybere Aar for Aar, ikke at sætte nogen kraftig Skranke. Det gamle
Skriftsprog maatte saaledes omsider i Norge vige for et nyt, der
vel var nær beslægtet med hiint, men dog tillige adskilte sig saameget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
