Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Oversigt. 21
derfra, at den literære Virksomhed i det gamle Modersmaal maatte
betragtes som afbrudt, og en ny under dansk Paavirkning tage fin
Begyndelse
Naar man nu klart opfatter alle disse her paapegede sammenstø-
dende uheldige Omstændigheder, der indtraf netop paa det Tidspunkt,
da den norske Literatur stod paa den naturlige Overgang til at frem-
træde under Formen af en egentlig Forfattervirksomhed, ———
saa kan man ei undres over, at den ikke alene ikke naaede ret frem til
det nævnte Standpunkt af personlig Forfattervirksomhed, men endogsaa
gik aldeles i Staa, sygnede og hendøde, før den havde naaet sin sande
Modenhed. ·Og Videnskabeligheden, i det mindste al national Viden-
skabelighed, fulgte Literaturen i Graven. Det var først efter mange
Aarhundreders Forløb, at den atter skulde vaagne fra sin Dødssøvn,
for i en ny Skikkelse og med et nyt Sprog til sit Organ at træde i
Virksomhed.
Eet staar endnu tilbage i denne Oversigt over den gammelnorske
Literaturs Udvikling og Fald; —- og dette er at betragte Islands
Forhold til Norge i videnskabelig og literær Henseende.
Dette er saameget vigtigere, som det er Enhver bekjendt, hvor stor Vegt
man stedse har lagt paa Islændingernes Virksomhed i denne Henseende,
—— saa stor Vegt nemlig, at man har ladet Nordmændene paa Jsland
ganske fordunkle Folket i Moderlandet, og neppe villet erkjende andet
end et islandsk Oldsprog og en islandsk Oldliteratur.
Det er en historisk Kjendsgjerning, at Jsland i det 9de og 10de
Aarhundrede sik sine Jndbyggere fra Morge, og at de der indvandrende
Notdmaend, hvis Høvdinger for en stor Deel hørte til Moderlandets
bedste Ætter, overførte til sine nye Bosteder den aandelige Dannelse,
hvoraf Folket i Norge dengang var i Besiddelse. De dannede paa
Jsland en selvstændig Stat, som først efter Midten af det 13de Aar-
hundrede politisk forenedes med Norge, derved at den underkastede sig
Norges Konge som høieste styrende Overhoved. Men uagtet denne
gjennem flere hundrede Aar bevarede politiske Selvstændighed ophørte
Jslands Indbyggere aldrig at betragte sig som Nordmaend De
stode ogsaa i en uafbrudt baade aandelig og materiel Berøring med sit
ældre Fædrenelands Indbyggere, behandlede dem og behandledes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
