- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
22

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22 « Indledning.

dem som Brødre og Landsmænd. Den islandske Statsform, der var
republikansk, udviklede sig vistnok af de fra Norge medbragte Grund-
bestanddele paa en vis eiendommelig Maade; dette tilsagde de særegne
ydre Forholde. Men det samme kan man neppe med Grund sige om
Jslaendingernes Aandsdannelse og Videnskabelighed. Ligesom dennes
Grundlag var medbragt fra Morge, saaledes udviklede den sig ogsaa
ganske i samme Retning og med samme Hjælpemidler i Island, som i
Norge, og under en uafbrudt Vexelvirkning mellem begge Landes Ind-
byggere, hvilken, som let kan tænkes, ikke var mindst fra norsk Side.
Norge var det Land, til hvilket Jslaendingen først og fremst søgte for
ikke at betragtes som en uvidende Hjemfødning· Livet i den norske
Høvdings Huus, ved den norskeKonges Hird var den islandske Høvdings
Forbillede. Den Aandens Dannelse, han der forefandt, var ikke mindre
Maalet for hans Efterligning, end den større SedernesSlebenhed Det
Omvendte kan ikke siges at have fundet Sted; Nordmændene fra Norge
besøgte kun Jsland for at drive Kjøbmandskab, ikke for at lære.
Sproget vedblev at være ganske det samme paa Jsland som i Moder-
landet, lige indtil henimod Slutningen af det 14de Aarhundrede
Skriftsproget paa Island deelte endog Skjebne med det i Norge deri,
at det i det 14de Aarhundrede synligen var i Forfald, sammenlignet
med det foregaaende Aarhundredes bedste Tid. Ogsaa dette viser den
sterke Vexelvirkning mellem Folket i begge Lande. Ligesaavist som Is-
lændingen i det 13de Aarhundrede efterlignede Sprogets Slebenhed i
de norske Stormcends Kreds, fulgte han ogsaa i det 14de de sammes
Forbillede i Skriftsprogets Forvanskning. Norge var endelig det Land,
gjennem hvilket Jslaendingen hovedsageligen stod i Forbindelse med det
øvrige Europa, over hvilket han blev bekjendt med den almindelige
europaeiske Dannelse. I alle disse Henseender modtoge Jslændingerne
et kraftigt aandeligt Indtryk fra Norge

Nu vare de selv besjælede af en stor Lærelys·t, af en stor Medde-
lelseslyst, kort af en stor aandelig Virksomhed. Den mundtlige Over-
levering fandt blandt dem en ivrig Deeltagelse, og Skrivekunsten fandt
hos dem Indgang og Anvendelse omtrent paa samme Tid som i selve
Norge Men de sloge ikke ind paa nogen ny, fra den iNorge raadende
forskjellig Retning i deres aandelige Udvikling. Med den egentlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free