Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Oversigt. 23
Literaturs Opblomstring gik det paa Island hverken hurtigere eller
anderledes til, end ovenfor er viist, at Tilfældet var i Norge
Islændingen fandt imidlertid Kredsen for sin aandelige Nørelse
paa Fædreneøen vel trang. Han stundede idelig efter at indtage, i det
mindste for en Tid, en Plads i Norge, især iden norske Konges Hird,
en Plads, som kunde give ham et Navn blandt Notdmændene og efter
Hjemkomsten til Jsland sikkre ham en vis Anseelse blandt hans der-
værende Landsmænd; dette stræbte han at opnaa ikke alene ved tapper
Daad, hvor Leilighed hertil gaves, men ogsaa ved at gjøre sine aandelige
Fuldkommenheder saavidt muligt gjældende Han traadte derfor gjerne-,
naar han kunde, i den norske Konges eller de norske Stormaends Tjeneste
som Skald, som Fortæller ogisenere Tider ogsaa som Skriver. Øvelfen
gav Færdighed. Man begyndte efterhaanden i Norge at sætte Priis
paa den reisende Islændings Dygtighed baade i en let Anvendelse af
den norske Digtekuns·ts indviklede Negler og i Foredraget af de histo-
riske Sagn, som ikke alene omfattede Begivenheder paa hans Fædreneø,
men ogsaa merkelige Begivenheder i Morge, hvilke han enten selv havde
overværet, eller om hvilke han af norske eller islandske Øievidner havde
hørt fortælle Hermed begyndte Islcendingernes videnskabelige Virk-
somhed i Norge som Skalde og Sagamænd· Men det faldt hverken
dem selv eller Nordmaendene ind at betragte denne Virksomhed som
adskilt fra den almindelige Aandsrørelse, der i Norge gjennem Tradi-
tionen udtalte sig. Den islandske Skald kvad i Norge om norske
Emner i det samme Sprog, i den samme Tone og i den samme Form,
som de norske Skalde benyttede og havde benyttet længe før Island
bebyggedes. Den islandske Sagamand fortalte i Norge om norske
Begivenheder for største Delen kun det, som han paa første eller anden
Haand gjennem den norske Tradition havde lært, uden at tilegne sig
anden Fortjeneste end Evne til vel at erindre det Lærte og Gave til
flydende at foredrage det, som allerede i den norske Tradition havde
antaget sin meer eller mindre bestemte Form. Om en selvstændig
videnskabelig Virksomhed, ved hvilken hans Nationalitet som Jslænding
skulde yttre sin Indflydelse, kunde her ikke blive Tale. Da den skriftlige
Optegning begyndte, blev Forholdet i Hovedsagen det samme. Jslæn-
dingernes Pen benyttes nu, ligesom før deres Hukommelse og Tunge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
