Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 , Indledning.
Frihed. Latinens Herredømme i Middelalderen som Literaturens
Organ hos største Delen af Europas Folkefærd«afgiver her et slaaende
Exempel.
Hvad nu den gammelnorske Tradition angaar, da erdetvist,
at deniSprog ligesaavel som iMaterie var saa fuldkommen folkelig,
som nogen Tradition kan være Man finder ikke i Norge og end
mindre paa Island Spor af nogen undertrykt Folkestamme, der har
udgjortBefolkningens Grundlag. Den nordgermaniske Folkestamme,
som udgjorde Landets Almue, var ogsaa Landets Eier og Styrer.
En Klasse af livegne Bønder, henhørende til et andet Folkefærd end
den herskende Stamme, var der ukjendt; og selv Huustrælene, hvilke
forresten efter de Gamles Begreber stode udenfor Folket, selv de, om
de end vare Udlændinger eller af udenlandsk Herkoms«t, forlode snart sit
fremmede Tungemaal for at optage Landets De nomadiske Finner,
som holdt til i Norges nordligste Egne og ellers maaskee i enkelte
Aftroge af Landet, vare for faa og for afsondrede til at komme i
Betragtning. Traditionens Sprog var i Norge uomtvistelig det
hele Folks, den hele Almues Sprog. -
Hvad derimod Literaturen angaar, da fremstod denne, som
auerede ovenfor er viist, iForbindelse med Christendommens Indførelse,
altsaa under Paavirkning af en aandelig Rørelse, der kom udenfra.
Latinen var, som bekjendt nok, dengang i hele det romersk-katholske
Europa Kirkens Sprog. De udenlandske Christenlærere, som
grundlagde den nye Tro i Morge, medbragte d»et som saadant. Det
brugtes ved Gudstjenesten, og de af den christelige Geistlighed benyttede
religiøse Bøger vare skrevne i det. Den første egentlige Literatur,
hvormed Nordmændene isit Fædreneland gjorde Bekjendtskab, var altsaa
en latinsk Literatur, og hvad mere var, denne fremmede Literatur,
og det Sprog, hvori den var skrevet, maatte opretholdes i Landet, for
at Christendommen kunde studeres og Gudstjenesten holdes paa den as
Kirken eller rettere den romerske Biskop foreskrevne Maade. Latinen
blev saaledes med Christendommen indført i Norge og de af Nordmænd
bebyggede Lande som lærd Sprog, noget som Nordmakndene vel
mindedes, længe efterat de havde faaet en Literatur i sit eget Sprog,
og udtalte ved fortrinsviis at benævne Latinen: Bogmaal (b6kmx-ll),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
