Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norrvne eller gammelnorske Sprog. 27
’ ja vel ogsaa ved nærmes«t at forstaa ved Bøger: Skrifter i det latinske
Sprog. Latinen vandt imidlertid ikke her, som i saa mange andre
Lande, en saadan Overhaand over Landssproget, at dette for lange
Tid-er udelukkedes fra den Ret at fremtræde som Skriftsprog.
Tvertimod: det ved en livlig Tradition afslebne og berigede Landsmaal «
gjorde Latinen ikke alene snart Nangen som Skriftsprog stridig, men fik
endogsaa en saadan Overvegt, at det ikke blot, — hvad der i sig selv
var en nødvendig Følge af Traditionens Udvikling —- blev dennes Tolk
» i Skrift, men endog i samme Egenskab hevdede sin Ret paa den lærde
Gransknings Enemerker, selv i religiøse og kirkelige Emner. Den
Indflydelse, som Angelsarernes Exempel gjennem de første Christenlærere
i denne Henseende udentvivl har øver paa Nordmændene, er allerede
ovenfor antydet. Latin en maatte naturligviis fremdeles dyrkes som et
af den egentlige geistlige Skoledannelses Hovedhjelpemidler, som det
Sprog, der knyttede Norge til den romersk-katholske Kirke og til den
almindelige europæiske Videnskabelighed; men ved alle Leiligheder, hvor
Landsmaalet uden Anstød mod Kirkens Vedtægter kunde benyttes, der
benyttedes det ogsaa fortrinsviis ligesaavel i Skrift som i Tale. Der
fremstod vel i Morge, som overalt i det romerfk-katholske Europa i
Middelalderen, en latinsk Literatur, men denne blev i Omfang og
Vigtighed for ganske liden at regne i Sammenligning med den norske.
Den norske Videnskabelighed og Literatur fremtraadte altsaa i
tvende Sprog: i det norske og i det latinske. — At udbrede sig
vidtløftig angaaende det sidste er overflødigt; dets Charakteer og Be-
skaffenhed var i Notge overhovedet den samme som i det øvrige Guropa
til samme Tid. Det var mindre end klassisk, det var høist ureent,
men udentvivl netop ved den mindre samvittighedsfulde Hængeniklassifke
Former saare brugbart som almindeligt lærd Sprog, da det baade herved
fik et fterkere Anstrøg af endnu at være levende, og derhos bedre
kunde lempes efter de forskjellige Nationaliteter, blandt hvilke det frem-
traadte, uden derfor at tabe fm Virksomhed som et aandeligt Vinde-
middel mellem dem. Den Latin, som i Middelalderen benyttedes i
Norge, havde forresten, især i den tidligere Periode, et sterkt Anstrøg
af den anglo-normanniske og franske Charakteer, en naturlig
Følge af Notges kirkelig-videnskabelige Berøring med England og Frankrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
