Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norrpiie eller gammelnorske Sprog. 29
skulde da, ligesom Folkestammen selv, allerede have forgrenet sig under
dennes Ophold i ældre Hjemsteder i Østen, og saaledes ikke -være at
søge udelukkende i noget af de tre Sprog, men den skulde aabenbare
sine Eiendommeligheder lige meget i dem alle, dog i hvert paa sin Viis
og saaledes, at det ene ikke kunde ganske udledes af det andet, men
alle have sin umiddelbare Rod i hiint, nu tabte Kildesprog -—-— Paci
den anden Side kan man forestille sig Tingen saaledes, at Folkestammen
ved sin første Optræden i Norden havde kun eet Sprog, at dette
længe vedblev at være Fællessproget for Stammens tre Folkefærd,
og først ved disses videre Splittelse deelte sig i de tre Sprog, ——— at
det oprindelige Fællessprog i alt Væsenligt var det gammelnorske
eller norrøne, kun i en noget ældre Form, end vi nu kjende det, eller
have Levninger deraf, og at’det gammelsvenske og gammeldanske
egentlig i sin første Tilblivelse kun vare Dialekter af det gammelnorske,
Dialekter, hvilke efterhaanden antoge den mere selvstændige Charakteer,
som aabenbarer sig i de bevarede skrevne Levninger af dem.
Hvilken af disse tvende Meninger er den rette, eller har Sand-
synligheden mest for sig, kunne vi her ei indlade os paa at drøfte·
Det har heller ikke for vort Emne nogen særlig Vigtighed. Hvilken
Mening man end tilegner sig, vil man udentvivl indrømme, at Forholdet
mellem de tre skandinaviske Oldsprog indbyrdes er et inderligere og
nærmere, end paa den ene Side mellem dem alle eller noget enkelt af "
dem og nogen ak de tre nævnte tydske Sproggrene, —— og paa den anden
Side mellem disse sidste selv indbyrdes. Hvilken af Meningerne man
saa tilegner sig, staar alligevel den Sætning fast, at den skandinaviske
Sprogstamme er, som fuldkommen selvstændig, den tydske
sideordnet.
Vi vende tilbage til Betragtningen af det norrøne eller
gammelnorske Sprog som Organer for den gammelnorske
Videnskabelighed og Literatur.
Dette Sprog var paa den Tid, da en Literatur førs«t
fremtræder i de nordiske Riger, særeget for Norge, og de
herfra i en historisk Tidsalder befolkede Lande, Island,
Færøerne, Hjaltland, Orknoerne og Grønland· Sverige og
Danmark havde da allerede for længst hver for sig sit særegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
