- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
30

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Zli " Judledning.

fra det norske forskjellige Sprog. Dette er en historisk Kjends-
gjerning,· som Nordmanden, Jslændingen indbefattet, maa holde fast,
naar han vil hevde sin udelukkende Eiendomsret til den Literatur,
som vi i det Følgende nærmere skulle betragte. Man har nemlig frem-
stillet denne Literatur som en nordisk Fælleseiendom, som en
nordisk, ikke norsk, Literatur, som en Literatur, for hvilken Danske,
Svenske og Jslændinger dele Æren, medens man helst har und-
gaaet at nævne Nordmændene, eller i alt Fald i denne Henseende
har underordnet dem eller indbefattet dem under Jslændingerne.
Man har gjort sig den yderste Umag for ikke alene at slaa denne An-
skuelse fast i Norden, men ogsaa udbrede den udenfor Norden; og det
har lykkets bedre, end man næsten skulde vente. Det Grundfalske i
Paastanden synes nemlig at ligge saa klart iLyset, at man næsten maa
undres over, at Nogen har vovet at fremsætte den. Er det nemlig en
afgjort ubestridelig Sandhed, at denne Literatur er fremstaaet i Norge
og paa Jsland, hvilket Land var beboet af Nordmænd, — at den
er frembragt ved Nordmænd og Jslændinger, hvilke paa den
Tid maatte regnes for eet Folk, — at den endelig er skrevet i et
Sprog, som dengang var fælles-for Norge og Island samt
Norges øvrige Udflytningslande, men hverken benyttedes i
Danmark eller Sverige, ligesaalidet i Tale som i Skrift, ——hvad Ret
til den eller hvad Deel i den kunne da de Danske eller Svenske for-
nuftigviis tilegne sig? eller hvorledes kunne de kalde den en nordisk
Fælleseiendom, naar de tvende af Nordens Folkefærd ingen Andeel
have i den? Den utvivlsomme Sandhed er den, at Literaturen, vi
handle om, er en norsk Literatur, Nordmændenes og Jslæn-
dingernes udelukkende og ubestridelige Eiendom; kun dem
tilkommer Æren for den, intet andet af Nordens Folkefærd.

Ere vi nu først paa det Nene med det norrøne eller gammel-
norske Sprogs Forhold i Literaturens Tjeneste til Gammelsvensk
og Gammeldansk, saa foreligger os nærmest at betragte dets indre
Beskaffenhed inden dets eget Omraade

Det svenske og det danske Oldsprog dele sig ligefra den første
Tid, da vi lære dem at kjende i en Literatur, i flere Dialekter, der
have gjort sig gjældende i Skrift ligesaavel som i Tale. Det Spørgs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free