Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norrone eller gammelnorske Sprog. 3Jl.
maal fremstiller sig da uvilkaarligt, om det samme har fundet Sted med
det gammelnorske Sprog. .
See vi hen til Sproget som Skriftsprog indtil Midten af det
14de Aarhundrede, fra hvilken Tid det i selve Norge begyndte at for-
vanskes, maa vi ubetinget svare: nei. Skriftsproget var eet og det
samme ikke alene i Norges forskjellige Landsdele og paa Jsland,
hvilket med Bestemthed kan paavises, men ogsaa efter al Sandsynlighed
i Norges øvrige Udflytningslande eller saakaldte Skatlande. Vist nok
kan det ved et overfladisk Blik paa de gamle Haandskrifter synes, som
om enkelte Sproguligheder vise. sig i dem, hvilke det heller ikke har
manglet, at man har villet udtyde som Dialektforskjellighederz men nøiere
granskede forvandle disse sig til blotte Netskrivningsuligheder« eller høist
til Merker paa en noget vaklende Udtale af ganske faa Lyde, eller en
Forskjellighed i Udtalen, der er altfor ubetydelig til at fortjene Navn
af Dialektforskjel. Man har fra Slutningen af 12te og Begyndelsen
af 13de Aarhundrede Levninger af Skriftsproget fra hver af Norges
fire Hoveddele, fra Throndheim, fra Gulathingslagen, fra Oplandene
og fra Viken5 men i alle disse viser Sproget sig fuldkommen eens;
endogsaa Forskjellighederne i Netskrivning vise sig som høist ubetydelige,
og for den, der ret har opfattet Sprogets Lydlære, som temmelig uvæ-
sentlige. Det samme er Tilfældet med de talrige Sproglevninger fra
alle Dele af Landet, hvilke ere bevarede fra Slutningen af det 13de
og den første Halvdeel af det 14de Aarhundrede. Der findes i disse
flere Uovereensstemmelser i Netskrivningen end i de ældre, men som næsten
alle aabenbare have sin Grund i Skjødesløshed og Inkonsekvents hos
Skriverne, ikke i nogen bestemt sremtrædende Dialektforskjel· Man
skulde maaskee undtage den temmelig hyppige Brug af as for a iSprog-
levninger fra det ki4de Aarh. fra den østlige og sydostlige Deel af Landet,
f. Er. besee for pat, teljaa for telja, samt i Sproglevninger fra samme
Tid fra enkelte Egne af Landets sydlige Deel Brugen af a, til at ud-
trykke den ubestemte Vocallyd foran r, naar dette føies umiddelbart til
Ordets Rod og ellers har været udtalt med en Lyd af e foran, f. Er.
zidar for Ziö1«, udtalt Sider, verdar for verör, udtalt verder; — men
hverken er denne Brug ganske fast, og ikke heller antyder den, ftrengest
taget, andet end en i sig selv saare ubetydelig Forskjel i Udtalen·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
