Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Judledning.
Sammenligner man nu Skriftsproget i Norge med det samtidige
paa Island, saa finder man vel her større Uligheder end mellem de
norske Sproglevninger indbyrdes; og det kunde jo ogsaa isig selv synes
ganske rimelig’t, at en Dialektforskjel helst maatte udvikle sig der, hvor·
den ene Green af Folket var saa vidt adskilt fra den anden, som Til-
fældet var med Nordmændene i Notge og Nordmændene paa Island.
Alligevel opløse sig ogsaa her ved nærmere Betragtning hine For-
skjelligheder til rene Ubetydeligheder Fraregner man nemlig Alt, hvad
der ligefrem har sin Grund i en særegen og tildeels uvehjelpelig Net-
skrivning, der især har været usikker med Hens·yn til Udtrykket eller
Betegnelsen af Tvelydene, saa bliver omsider kun det tilbage, at man
paa Jsland længere end i Norge synes at have holdt paa de enkelte
gamle Former med s, hvor dette senere afløstes af r, f. Er. vesa for
vara, es for er, hvilke Former endnu findes i islandske Sproglevninger
fra den første Halvdeel af det 13de Aarhundrede, da de ikke længer
findes i norske, — samt at man paa Island allerede i det 13de Aar-
hundredes anden Halvdeel har begyndt at bruge Tvelyden 98 for ne,
medens man i Norge sprogrigtigere beholdt den sidste skarpt afsondret
fra den første Den sidstnævnte Brug antyder rimeligviis en Forskjel
mellem den islandske og norske Udtale, men som dog er altfor ubetydelig
til derpaa at grunde nogen Paastand om Dialektforskjel i Skriftsproget.
At derimod efter Midten af det 14de Aarhundrede, da Skriftsproget i
Norge begyndte for Alvor at forvanskes og med sterke Skridt ile sin
Opløsning imøde, medens det paa Jsland i det Væsentlige opretholdtes,
at da en stedse tiltagende Forskjel mellem begge indtraadte, var en Selv-
følge. —— Hvad Norges øvrige Skatlande angaarx Orknøerne, Hjalt-
land, Færøerne og Grønland, da ere de skrevne Sproglevninger,
som fra dem ere os bevarede, saare ubetydelige, dog alle i det almin-
delige gammelnorske Skriftsprog, og der gives saaledes heller
ikke for disse Landes Vedkommende Grund til at antage, at nogen
Dialektforskjel der har gjort sig gjældende i Skriftsproget. Dette
har altsaa været fælles for Norge og alle dets Udflyt-
ningslande
Neises nu Spørgsmaalet om Dialektforskjellighed med Hensyn til
Talesproget, da bliver den bestemte Besvarelse vanskeligere. Og dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
