Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norrene eller gammelnorske Sprog. 33
er dets Afgjørelse ikke uvigtig; thi baade beror derpaa den rigtige
Opfattelse af den gammelnorske Literaturs større eller mindre Forstaae-
lighed for Almuen i alle det norske Riges Dele, og følgelig ogsaa af
dens større eller mindre umiddelbare Indflydelse paa Almeendannelsen,
-— og tillige afhænger for en stor Deel deraf den rigtige Maade at
forklare sig Aarsagerne til den i det 14de Aarhundrede indtrædende
Sprogforvanskning· Vi maa derfor betragte ogsaa denne Sag noget
nærmere
Det kunde forekomme Mange at være en Selvfølge af Norges
vide Udstrækning og dets i Forhold til Størrelsen ringe Vefolkning,
af dennes spredte Bhgdelag —— ofte adskilte fra hinanden ved vide uvei-
somme Skove og Fjelde, —- at Sproget maatte splitte sig i en Mængde
Dialekter, og at følgelig saadanne nødvendigviis have fundet Sted i
det norske Talesprog i Middelalderen, om de end ikke ere komne til-
syne i Skriftsproget. Hvorvidt en saadan Nødvendighed kan antages
at finde Sted, maa nu først undersøgesz men her bliver da igjen først
og fremst Spørgsmaalet om, hvad man forstaae ved Dialektforskjel.
Negner man hertil enhver Forskjel i Lydenes Udtale, at man
paa eet Sted udtaler en Vokal bredere eller en Konsonant haardere end
paa et andet, at man paa eet Sted betoner Stavelserne noget anderledes
end paa et andet, eller fremfører Ordene mere syngende, slæbende,
snøvlende, haardt eller blødt, —saa kan det neppe negtes, at en saadan
Forskjel ifstorre eller mindre Grad viser sig overalt, hvor et Sprog
er udbredt over et vidtløftigt Landstrøg. Men en saadan Forskjellighed
iUdtalen bør man vistnok ikke benævneDialektforskjel» Jeg tror ikke
engang, at man under denne Benævnelse bør henfore det, at man paa
eet Sted fortrinsviis betegner enkelte Gjenstande med andre Ord end
paa et andet, naar Betegnelserne dog alle høre hjemmeisamme Sprog,
deri have sin Nod, og stemme med dets almindelige Former. Dialekt-
forskjellen maa være mere indgribende iSprogets Væs·en. Den
maa for at fortjene sit Navn vise sig i en vis faststaaende Ulighed i
Flexionsformer, i Lydovergange, i Orddannelse, kort i en eller anden
væsentlig Deel af Formlæren. Jeg vil gjerne indrømme, at en skarp
Grændse ikke altid er let at drage mellem en Udtaleforskjel, som den
førs·t antydede, og en egentlig Dialektforskjel; jeg vil ogsaa indrømme,
R. Keyser Notdm« Literatur i Middelalderen. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
