Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Judledning.
at den første i Tidens Løb kan foranledige den sidste. Men den samme
Vanskelighed finder Sted, naar man skal drage Grændsen mellem en
Dialekt og et selvstændigt Sprog, ligesom det jo ogsaa er bekjendt nok,
at det sidste ofte udvikler sig af den første. En uvæsentlig For-
skjel i Udtalen maa altsaa ikke forvexles med en gjennemgribende
Dialektforskjel.
At denne sidste ikke nødvendigviis maa fremstaa der, hvor et
lidet talrigt Folk er spredt over et stort og sønderskaaret Landstrøg,
derpaa afgiver Island et slaaende Exempel. En Befolkning af femti
til hundrede Tusinde Mennesker har der gjennem en lang Række af
Aarhundreder været spredt over et Strøg af 1400 Kvadratmiles Fla-
deindhold, i Bygdelag vidt skilte fra hinanden ved ufarbare Fjelde,
vide Heder og store Vande, og dog har Sproget der, Talesproget
ligesaavel som Skriftsproget, saaledes vedligeholdt sin Eenhed, at
Dialektforskjelligheder i den paapegede egentlige Betydning der ikke findes.
At antage en ligedan Sprogeenhed ogsaa i Morge, imedens det gamle
Sprog der uforstyrret herskede, indeholder altsaa i sig selv intet urime-
ligt, end mindre umuligt.
Vi have seet, at Skriftsproget paa Island var det samme som
i Norge Men dette Skriftsprog kunde ikke som Skriftsprog være
overfort til Øen; thi ved den Tid, Jslændingerne udflyttede, anvendtes
endnu ikke Skrivekunsten iNorgez førs«t meer end 200 Aar efter denne
Begivenhed kom den paa begge Steder i almindelig Brug. Deii fuld-
komne Overeensstemmelse mellem det norske og islandske Skriftsprog
kunde altsaa ikke have sin Grund i nogen anden Omstændighed end den,
at det Talesprog, som Jslændingerne overførte fra Morge, var det,
som i begge Lande senere blev anvendt ogsaa som Skriftsprog, da
Skriveknnsten kom i Brug; thi at enten Jslændingerne 200 Aar efter
sin Udslytning fra Norge skulde derfra have laant et Skriftsprog,
som ikke faldt sammen med deres Talesprog, eller Nordmændene laant
et saadant fra Jsland, —— dette er, det ene som det andet, en Urime-
lighed at antage. Nu maa man videre erindre, at Jsland fik sine
Indbyggere fra de forskjelligste Egiie af Morge, dog fortrinsviis fra
dets vestlige og nordlige Landskaber· Havde nu Udslytningsmændene
talt forskjellige Dialekter, og var ved en Sammensmeltning af disse det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
