Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norrone eller gammelnorske Sprog. 35
islandske Skriftsprog senere fremstaaet, hvorledes skulde det da have
været muligt, at dette kunde blive aldeles det samme som det i Norge
fremkomne Skriftsprog, hvad enten nu dette sidste dannedes ved et Slags
Sammensmeltning af flere Dialekterxeller ved at hæve een Dialekt over
de øvrige? Det maatte under saadanne Omstændigheder ansees for et
ganske ubegribeligt Tilfælde at begge Skriftsprog skulde blive saa lige,
at ingen Dialektforskjel mellem dem skulde komme tilsyne. Det bliver
saaledes en Nødvendighed at antage, at det norsk-islandske Skrift-
sprog ganske i den Form, hvori vi kjende det, altsaa uden Dialekt-
forskjelligheder, har fra det 9de til det 14de Aarhundrede ogsaa
været Talesprog baade for Jslændingerne og for Jndbyggerne af det
hele nordlige og vestlige Morge, fra hvis Fylker største Delen af Jslands
Nybyggere udvandrede.
Men maa nu end dette indrømmes, vil man sige, saa kunde dog
derfor gjerne en forskjellig Dialekt af Sproget have været taltidet østlige
og sydøstlige Morge, paa Oplandene og i Viken Ogsaa herimod tale
imidlertid vegtige Grunde. Lige til under Kong Magnus Lagabeters
Negjering udgjorde som bekjendt Oplandene og Viken hver for sig et
eget Lagdomine, der ikke alene havde sit særegne Lagthing, men ogsaa
sin særegne fra Folket selv udgangne Lov. Hvad var nu vel rimeligere
under hine Tiders løst sammenknyttede politiske Forholde, end at den
Lov, som gjaldt udelukkende for et vist Lagdømme, eller de retslige
Dokumenter, som der udstedtes, skreves netop i det der brugelige Tale-
sprog, naar overhovedet Landssproget og ikke Latinen anvendtes? Saa
seer man var Tilfælde baade i Sverige og Danmark; hvert Landskabs
Lov var der skrevet i Landskabets eget Dialektsprog Men nu ere de
Levninger, vi have af den ældre Eidsivalov, Levninger, som aabenbare
ere fra første Halvdeel af det 13de Aarhundrede, og ligeledes de ældste
Breve fra Viken, Breve fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, —-
alt i det samme Sprog, uden nogen Dialektforskjel, som alle de øvrige
norsk-islandske skrevne Sproglevninger. Dette maa vel, i Forbindelse
med hvad før er sagt om Island, der ogsaa fra disse Dele af Landet"
fik mange af sine Indbyggere, gjøre det høist sandsynligt, for ikke at
sige utvivlsomt, at hellet« ikke i disse Dele af Norge nogen egentlige
3-!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
