Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Judledning.
Dialekter fandtes i Talesproget, men at dette ogsaa der var det samme
som det for hele Norge og Jsland fælles Skriftsprog.
Hvad Norges mindre Udflytningslande angaar, da savner man
om Talesproget der i Middelalderen alle bestemte Oplysninger. Men-
har end deri Dialektforskjel fundet Sted, da kan denne vist ikke have
været betydelig. Derfor synes det nu brugelige færøiske Talesprog at
borge, ligesom og den bekjendte Omstændighed, at lige til henimod
Midten af forrigeAarhundrede taltes endnupaa Shetlandsoerne(Hjaltland)
et Slags Morsk. Orknoerne vare naturligviis mest udsatte for Sprog-
indflydelse fra Skotland5 men saameget er vist, at ingensteds i vore gamle
Sagaer nogen Dialektforskjel antydes mellem Talesproget der og det i Morge.
Forøvrigt er naturligviis Forholdet her os af mindre Vigtighed.
De vegtigste Grunde tale altsaa for, at lige heniden anden Halv-
deel af det 14de Aarhundrede det gammelnorske Talesprog i
sNorge selv og paa Island har været ganske eet med Skriftsproget
og ligesom dette uden egentlige Dialekter. Paa Island har det uden-
tvivl beholdt denne sin Eenhed uafbrudt til vore Dage; thi havde det
først splittet sig i Dialekter, er det ikke rimeligt, at disse nu skulde
være sporløst forsvundne. Hvad Norge angaar, da har man vel neppe
nogen gyldig Grund til at antage, at det paapegede Sprogforhold har
undergaaet nogen Forandring før ved Midten af det 14de Aarhundrede,
da Skriftsproget begyndte at forfalde. Derimod er det vist, at under
Skriftsprogets Forfald Dialektsorskjelligheder ere indtraadtei Talesproget,
skjønt det ikke lader sig afgjøre, hverken naar disse først ere komne
tilsyne, eller hvor hurtigt eller langsomt de have udviklet sig.
Men naar jeg udtaler som min Mening, at det gammelnorske
Skriftsprog var eet med Talesproget, og dette lige saa lidet som hiint
splittet ved skarpt fremtrædende væsentlige Dialekter, —- saa maa ikke
dette forstaaes, som om jeg derved tillige skulde have villet sige, at der
blandtOldtidens Nordmaend aldeles ingen Forskjel var paa den dannede
og den udannede Mands Tale. Dannelsen har ganske vist til enhver
Tid og paa ethvert Sted Indflydelse paa den Talendes Udtryksmaade,
om end Sproget, hvori der tales, er det samme. I den Betydninghave
ganske vist de Rordmænd, der stode paa Dannelsens høiere Trin eller
indtoge en mere udmerket Stilling i Samfundet, talt noget anderledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
