Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Det norrøne eller gammelnorske Sprog, Organet for den ældre norske eller norsk-islandske Videnskabelighed og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Indledning.
sestrin, saa udbreder Sønderlemmelsen sig mere og mere, indtil en for-
øget Dannelse ved Hjælp af et almeengyldigt Skriftsprog atter samler
under sig de adspredte Dele, indtil omsider maaskee, naar Almeendan-
nelsen har naaet et meget høit Trin, en ny fuldstændig Sprogeenhed
indtræder. Tingens almindelige Gang er saaledes den, at naar et Sprog
først begynder at dele sig i Dialekter, saa tiltage disse bestandig i Antal
og vel ogsaa i indbyrdes Forskjellighed, saalænge Skrivekunsten endnu
ikke er traadtiSprogets Tjeneste, og selv naar dette er skeet, anvendes
den i Førstningen paa de enkelte Dialekter, saaledes at der opstaar
næsten lige saa mange Skriftsprog som Dialekter. En tiltagende Aands-
udvikling hos Folket fremkalder af disse flere Dialekt-Skriftsprog et
almindeligt Folke-Skriftsprog. Dette kan ikke strax tilintetgjøre Dialek-
terne i Talesproget, men giver dem dog et vist Sammenholdspunkt,
og forhindrer derved som oftest Dialektsøndringens videre Udbredelse.
Efterhaanden vil Skriftsproget afslibe Talesprogets Dialekter, nærme
dem til hinanden, og maaskee under gunstigeOmstændigheder ligesom op-
sluge dem i sig, saaledes at Folket atter faar et almindeligt Talesprog,
der da falder sammen med Skriftsproget· Til sidstnævnte Dannelsestrin
kan imidlertid neppe noget af alle Europas Folkefærd, hvis Sprog
først er blevet splittet i Dialekter, endnu fuldkommen siges at være
naaet. Har nu den nordgermaniske Folkestammes norske Green ved sm
Boscettelse i den skandinaviske Halvøs nordvestlige Deel havt et ved
Dialekter usplittet Sprog, og denisine nye Bosieder ikke traf paa nogen
ældre fast Befolkning, med hvilken den kom i stadig Rivning eller med
hvilken den blandede sig, saa var der ogsaa al Anledning til, at dens
Sprog der vedligeholdt sig i alt Væsentligt uforandret og usplittet ved
Dialekter· Der var ingen ydre Grund forhaanden, som kunde fremkalde
en Sprogforandring eller Dialektsplittelse. Mellem Nordmændene og
de finske Folkefcerd fandt ingen Tilflutning Sted; de vare hinanden
dertil altfor fremmede, ikke alene i Sprog, men ogsaa i Charakteer og
Levemaade·
Ganske anderledes forholdt det sig derimod, som allerede paapeget,
med de tvende andre Grene af Folkestammen, Svearne og Danerne,
da disse nedsatte sig i og udbredte sig over de sydlige Dele af den
skandinaviske Halvø og over Danmark. Her kom de i Berøring med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
