Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Judledning·
ideres ydre Form som synlige Figurer, riinar derimod antydet deres
indre Væsen som hemmelighedsfuld, ikkun for Faa begribelig Tale.
Man har derfor udentvivl tidlig af beggeOrd dannet en Sammensætning,
der bestemtere angav Begrebet, nemlig rtmstaijr eller rnnastaliny
Det nordiske Nune-Alfabet (stakrok)2) omfattede i sin ældste
bekjendte Form 16 forskjellige Lydtegn, hvert med sit betydnings-
fulde Navn ·
Af disse 16 Lydtegn maa dog rimeligviis to regnes for nyere
end de øvrige (-Nunerne oss og Yr). De med Fradrag af disse til-
bageblivende 14 Skrifttegn udgjøre saaledes den ældste Nunestavrække
De fremstille ogsaa de Hovedlyde, hvis Adskillelse i Skrift var en
uundgaaelizz Nødvendighed Alfabetet har oprindelig kun havt egne
Tegn for de tre Vokaler A, 1 og U, hvilke ogsaa vise sig at være det
gammelnorske Sprogs egentlige Nodvokaler, ligesom de vel isig selv
maa ansees som Grundvokallydene i alle Sprog; og til at betegne de
beslægtede haardere og blødere Konsonanter har det kun havt eet Tegn.
At Runealfabetet i denne Tilstand maatte være saare ubehjælpeligt til
bestemt at udtrykke de virkeligeniSproget forekommende Lyde, er klart.
Man sinder ogsaaide gamle Nuneindskrifter, hvor det opstillede Alfabet
anvendes, en overordentlig stor Vaklen især i Udtrykket af de mellem
A, 1 og 11 liggende enkelte Vokallyd og af Difthongerne.
Med Konsonanterne var man, naar undtages de fælles Tegn for
K og G, for T og D og for B og P, noget bedre hjulpen.
Meget længe blev Nunealfabetet hos de tre skandinaviske Folkefcerd
staaende ved de 16 Bogstavtegn At undertiden en fremmed —Nune,
hentet fra et af de tydske Nunealfabeter, anvendtes, var kun en sjælden
Undtagelse sra den almindelige Briig, og grundede sig neppe i nogen
bestemt Stræben efter at fuldkommengjore Skristsystemet. Først, som
det lader, en temmelig lang Tid efter de latinske Skrifttegns Indførelse
og almindelige Anvendelse i Norden modtog Nunealfabetet en nogen-
lunde gjennemgribende Forbedring ved Optagelsen af de saakaldte
stungne Nuner, der angave Lydens Modisikation i enkelte Skrifttegn
ved at tilføie den oprindelige Figur et Punkt eller en Streg
1) Glht. rünstaba, Ags. rÜn8tæk·
2) Nærmest beslægtet med Ags· stæfrawa, af rawa m., Række, Rad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
