Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste. 43
OmÆlden afRunernes BrugiNordemsamt om Nunealfa-
betets Oprindelse og Slægtskabsforholdtil andre Oldtidens
Alfabeter have Meningerne været meget deelte. Sagen er ogsaa i
sig selv indhyllet i en Dunkelhed, som det vel neppe nogensinde vil lykkes
ganske at sprede.
Hvad nu fordet førsteÆlden af Nunernes Brug i Norden
angaar, da har det været paastaaet, at den ikke er ældre end Chri-
stendommens Indførelse, og at, om de end have været bekjendte i He-
dendommens Tider, da har det blot været som magiske Tryllesigurer,
ikke som Skrifttegn Denne Paastand om Runernes sildige Anvendelse
som Skrift støtter man da især paa den Omstændighed, at blandt den
store Mængde af Nuneindskriftet», som sindesiNorden, ikke hidtil skulde
være opdaget een eneste, som bar bestemte Kjendemerker paa at være
bleven til i Hedendommen, medens derimod den allerstørste Deel af dem
aabenbare angive sig at være fra de christelige Tider At dette virkelig
forholder sig saaledes, kan ikke benegtes Mængden af de saakaldte
Runestene d. e. Stene med Runeindskrifter, er i de tre nordiske Riger
meget betydelig. De hidtil bekjendte udgjøre omtrent 1400, hvoraf dog
henved de 1300 falde paa Sverige alene (paa Upland meer end 73()),
medens de færreste ere fundne i Norge Men af denne Mængde er
der kun ganske faa, der kunne henføres til Slutningen af det 9de og
Begyndelsen af det lode Aarhundrede, og neppe nogen, som bestemt
viser sig som hedensk.
Den store Masse af Nunestene i Notden er ganske vist fra Tids-
rummet mellem Aar 1000 og 1300; og fra dem kan saaledes i sig
selv intet sikkert Beviis hentes for Nunernes Anvendelse som Skrifttegn
i den hedenske Tid. Men derfor strar at ville slutte, at saadan Anvendelse
af dem i hiin Tid aldeles ikke fandt Sted, er ogsaa i høi Grad overilet.
For det Modsatte, at Nunernes Brug i Norden som Skrifttegn
naar op i Hedendommen, derfor kan anføres de vegtigste Grunde.
Jeg vil ikke opholde mig længe derved, at Nuner omtales som Skrifttegn
i visse af de gamle Eddadigte, om hvis Tilblivelse i selve Hedendom-
men der ikke kan næres Tvivl, og at der i nogle af disse forekomme
Navne paa enkelte Runefigurer, ganske svarende til de, vi endnu kjende.
Det sterkeste Beviis ligger udentvivl i det nordiske Nunealfabets egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
