Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Jndledning
Beskaffenhed og dets Forhold til lignende Skrifttegn hos
den tydske Folkestamme
Hvad nu først Runealfabetets egen Beskaffenhed angaar, da er det
saa simpelt og fattigt, at det bliver næsten uforklarligt, at det skulde
være-skabt fra nyt af, efter at det latinske Alfabet med Christen-
dommen var blevet bekjendt i Norden Thi havde man et sligt Alfabet
for Øie, som det latinske, saa maatte det dog være en Selvfølge, at
man ved at danne sig et særeget Alfabet maatte gaa videre end til
Tegn for de simpleste Grundlyde. Man maatte da vel have valgt sig
Tegn for alle de Lyde i sit eget Sprog, som det latinske Alfabet ud-
trykte. Var derimod Nunealfabetet til før Kjendskabet til det latinske,
er det let begribeligt, at man lod det gamle Alfabet forblive uforandret,
da dets Benyttelse dog ikke længere blev nogen Nødvendighed efter
Indførelsen af det nye og fuldkomnere Maii betragtede hiint som en
Folkehelligdom, som en Arv fra Forfædrene, hvilken man holdt det for
Pligt at bevare i urørt Stand.
Dernæst, hvad Forholdet angaar mellem det skandinaviske
Nunealfabet og de ældste bekjendte tydske Skrifttegn, da leder
dette til end klarere at overbevises om det førstes Ælde.
Det er nemlig en afgjort Sag, at de tydske Folkefærd have meget langt
tilbage iTiden havt Skrifttegn, hvilke de ligesom Nordmændene benævnt·e
Runer. Man veed med Sikkerhed, atGoterne havde et Nunealfabet,
før de omkring 370 sik det afBiskop Bulfila for hans Bibeloversccttelse
dannede, hvilket fortrinsviis var laant as det græske. Man veed lige-
ledes, at Angelsarerne, da de omkring 450 droge over til Britan-
nien og nedsatte sig der, havde et fra ældre Hjemsteder i Nedertydskland
medført Runealfabet, der benyttedes af dem baade, før de med Chri-
stendommen lærte de latinske Bogstaver at kjende, og senere paa Min-
desmerker ved Siden af de sidste. Man har endnu baade det gotiske og
det angelsariske Nunealfabet bevaret, baade Tegnene og Tegnenes gamle
iavne, — og mellem begge disse Alfabeter er i begge Henseender
Overeensstemmelsen saa stor, at man ikke et Øieblik kan tage i Betænkning at
ansee dem tilsammentagne for Udtrykket af den gamle tydske Nuneskrift
Spørgsmaalet bliver nu: hvorledes er Forholdet mellem disse
tydske Nuner og de nordiske eller skandinaviske? -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
