Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste. 433
Sammenligner man de nordiske Nuner med de tydske, saa sinder
man saavel med Hensyn til Figurerne som til disses Navne en paafal-
dende Overeensstemmelse Af de 16 nordiske Nunetegn gjenfinder man
i de tydske Alfabeter 13 saagodtsom uforandrede i Figur, og netop i
den samme Betydning; — og af Navnene samsvare i det nordiske og
gotiske 11, i det nordiske og angelsariske 13. Saa stor Overeensstem-
melse kan umulig blot være tilfældig At et meget nært Slægt-
skab finder Sted mellem de nordiske og tydske Nuner, er
uomtvisteligt.
Men af hvilken Beskaffenhed er nu dette Slægtskab? Er det nor-
diske og tydske Runealfabet oprundet det ene af det andet, eller ere de
hinanden sideordnede?
Betragter man begge Alfaveters Beskaffenhed, saa seer man strax,
at det tydske er langt fuldkomnere end det nordiske. Medens
det sidste kun har 16 Skrifttegn, har det gotiske 24, nemlig 16, der
udtrykke samme Lyde, som de 16 nordiske Nuner udtrykke, og 8 for Lyde,
som i dette ikke betegnes, og det fuldftændigste angelsaxiske endog 32,
af hvilke 16 for de samme Lyde, som udtrykkes i det nordiske, 10 for
særegne enkelte Lyde, og 6 for sammensatte Denne de tydske Alfabeters
større Fuldkommenhed, — der viser sig ikke alene deri, at de opstille
Tegn for Lyde, der maa antages at have været særegne for visse Grene
af den tydske Sprogstamme og ikke at have været til i den nordiske1),
men ogsaa deri, at de betegne de Lyde, som vare fælles for den tydske
og den skandinaviske Sprogstamme, men som det skandinaviske Alfabet
ikke havde særegne Tegn for, som D,E, G,P, — tilkjendegiver aaben-
bare, at det skandinaviske Alfabet ikke er oprundet af det os bekjendte
tydskez thi ellers havde det naturligviis beholdt de for det nordiske
Sprog nødvendige Skrifttegn, som forefandtes i det andet.
Det Modsatte-, nemlig at det tydske Runealfabet skulde være op-
rundet af det skandinaviske, kunde have større Sandsynlighed for sig,
idet man kunde antage, at de tydske Folkefærd ved sin tidlige Berø-
ring med Romerne og Grækerne og Kjendskab til disses Skrift vare
blevne opmerksomme paa sit eget Alfabeks Mangler og havde søgt at
afhjcelpe samtne ved Tislføielse af nye Tkgg
1) f. Ex. on, Z og w-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
