Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Indlednings
Alligevel har ogsaa denne Mening sine store Vanskeligheder; thi de
enkelte Uligheder, som findes mellem begge Alfabeter med Hensyn til
Tegnene for fælles Lyde, f. Er. M og H, stille sig her ifVeien.
Men forholder det sig nu saa, at hverken det skandinaviske Vane-
alfabet kan udledes as noget af de tydske eller omvendt, saa staar ingen
anden Udvei tilbage end at antage dem-for sideordnede, oprundne
af en fælles Nod, af et Nunealfabet, ældre end begge, et Alfabet,
hvis Beskaffenhed nu ikke mere kjendes, men til hvilket det skandi-
naviske, som det ufuldkomnere og simplere, maa antages
mest at nærme sig. -
Er man nu kommen til denne Slutning, at de tydske Runer
som Skrifttegn vare til allerede før det fjerde Aarhundrede efter Chri-
stus, og at de nordiste i samme Egenskab maa være endnu betydelig
ældre, saa kan med det samme Runernes Brug som« Skrifttegn hos de
skandinaviske Folkescerd mange hundrede Aar før Christendomineiis Ind-
førelse blandt dem ansees som uimodsigelig beviist. Ja man fristes
næsten til at gjøre endnu et Skridt videre, at antage det for høist
sandsynligt, at den germaniske Folkeklasse allerede i sine ældste Bopæl·e
i Østen, før den splittedes i de to Folkestammer, den nordgermaniske
(skandinaviske) og den sydgermaniske (tydske), har kjendt og benyttet
Skrifttegn, iHovedsageii de samme som Nunerne og benævnte med dette
Navn, ——— samt at begge Folkestammer efter deres Splittelse fra hinanden
have medbragt dem til sine nye Bopæle, og der uddannet dem hver i
sin Retning. Dette stemmer ogsaa med de norske mythiske Sagn, der
stedse sætte Nunerne i den nærmeste Forbindelse med Asalæren og be-
tragte Odin, Verdens Aand, den personisieerede Forstand, som deres
Opsinder.
Mod at gaa saa vidt, som denne sidste Gjetning fører, strider en
Anskuelse, som i sig selv er gammel, men som i de seneste Aar har
vundet fornyet Kraft ved at understøttes af flere talentfulde Forskerek
Det er den Anskuelse, at Nuneskristen, baade den nordiske og
den tydske, er dannet af det gamle latinske Alfabet1), som
igjen har sin Oprindelse fra det græske, hvilket tilsidst
ligeud er laant fra Sphønikerne. Det anførte Slægtskab mellem de
1) Dr. A. Kirchhofft Das gothische Runenalphabet. Berlin 1854.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
