- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
47

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Skrivekunsten i den gammelnorske Literaturs Tjeneste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skrivekunsten i den gammelnorfke Literaturs Tjeneste. 47

tre sidstnævnte Alfabeter, og især mellem det græske og phønikiske, er
noget, som vel neppe omtvivles Men hvad angaar Nunernes Op-
rindelse af det latinske Alfabet, da forekommer den mig ikke at
være endnu saa fuldstændig beviist, at man kan kalde den ophøiet over
al Tvivl. At enkelte latinske Skrifttegn kunde, især paa Grund af
Materialets og- Skrivemaadens Beskaffenhed, gaa over til de modsva-
rende Nunetegn, negtes ikke, — men deels kan dette kun med stor Tvang
udstrækkes til alle Nunetegn, og deels opstiller sig med Hensyn til
Tiden for dette Laan og denne Overgang de største Vanskelig-
heder, især naar man vil forene denne Meninxz med hvad allerede er
beviist om de tydske Nuners Ælde og om disse Aldersforhold
igjen til de nordiske. Men en nærmere Drøftning heraf vilde lede
os for langt bort fra det os foreliggende Emne.

Vi bleve staaende ved det, at de skandinaviske Folkefærd
kjendte Nunerne som Skrifttegn i Hedendommen. Men lige-
saa sikkert som dette er, maa det ogsaa ansees for at være, at Runerne
i hiin Egenskab kun lidet anvendtes. Tydskerne have brugt at
indridse dem paa Træteivler eller-paa flade Træstokke. Det samme
har ifølge vore gamle Sagaer været Tilfælde blandt de skandinaviske
Folk, navnligen hos Nordmændene Opskrivning af hemmelige Under-
retninger, ja af hele Digte paa Kjevler eller Træstokke med Nuner
omtales oftere. At de ogsaa stundom have været udhugne paa Stene
allerede under Hedendommen, kan neppe betvivles« Det hyppigt fore-
kommende Udtryk«: at riste Nuner (rista r1«mar) d. e. at ridse, indskjære
Nuner, — hentyder aabenbare paa Træ eller Steen som den Materie,
paa hvilken de anbragtes, og paa Maaden, hvorpaa dette skede Til
Brugen af tilberedet Skind eller —Pergament for derpaa at male Nu-
nerne findes intet Spor fra Hedendommens Tider; Kjendskabet til og
Brugen af dette Slags Skrivematerial kom upaatvivlelig først med
Christendommen til Notden I det ubekvemme Skrivematerial laa altsaa
en gyldig Grund til Nunernes ringe Anvendelse under Hedendommen
til Optegnelser af større Omfang, ligesom saadanne, efter hvad forhen
er anført, lidet passede med Folkets Aand og den levende Traditions
Charakteer. Endog Stikken at sætte Indskrifter paa Mindestene blev,
som det synes, først almindelig efter Christendommens Indførels«e.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free