Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underviisuingen. og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling. 53
Godeverdigheden, fri for Kongedømmets Indflydelse, længere vedlige-
holdt sit oprindelige Væsen, ja endog i visse Maader, som det synes,
antog en endnu strengere patriarthalsk Charakteer, end den havde havt i
Moderlandet. I Norge fik, som allerede forhen bemerket, efter En e-
kongedømmets Oprettelse Traditionen et Slags Middelpunkt i
dette, i Kongens Hird og nærmeste Omgivelse. Men dette Forhold
tilveiebragtes netop derved, at Herserne, nu Kongens Lendermænd, i
Egenskab af hans naturlige Raadgivere i Landsstyrelsen jævnligen fær-
dedes om ham og opholdt sig ved hans Hird, deels tilkaldte, deels
efter egen Opfordring for at tale Folkets Sag og fremføre dets Ønsker.
De Mænd; som i udmerket Grad havde tilegnet sig den traditio-
nelleViden, benævntesidet gamle Sprog: spekjngar d. e. Viismænd,
eller krcsvir menn d. e. lærde Mænd. Deres Anseelse var meget stor.
Hos dem søgte man Raad i private Anliggender, og deres Stemme
indhentedes først og fremst og gjorde oftest Udslaget ved de offentlige
Forhandlinger· Til deres belærende Ord lyttede man ved de store
Folkesammenkomster, og deres Foredrag dannede et yndet Underhold- .
ningsemne ved de selskabelige Glæder Ikke mindre betydningsfuld
var deres Virken som Ungdommens Opdragere Thi ligesom enhver
høitstaaende Mand med Begjerlighed søgte deres Naad, saa valgte han
gjerne ogsaa blandt deres Tal Opfostrere for sine Børn Gammel
Sedvane medførte, at Høvdingernes Sønner hyppigen lige fra Barndom-
men af fostredes og opdroges udenfor Forældrenes Huus, og det var da
hos hine Viismcend man søgte dem anbragte, for at de kunde erhverve
sig en Dannelse, svarende til den Stilling, de i en modnere Alder skulde
indtage iSamfundet. Viismændenes Huse vare saaledes at betragte
som den Tids Stoler. At Opdragelsen der overhovedet fik en saare
praktisk Retning, var en naturlig Følge baade af de forhaandenvaerende
Forholde og af Folkets Charakteer. Thi paa den ene Side var det til
Verdensmænd, Høvdingernes Børn skulde opdrages, og paa den anden
Side var det den Viden, der i Livet viiste sig nyttigst, paa hvilken
Folketi det Hele satte størst Priis. Det var saaledes Lovkhndighed
og Historie, som især udgjorde Gjenstandene for denne Underviisning,
ligesom og i Hedendommens Tid Religionskundskaben og den saa høit
agtede Skaldekunst (skeildskapr). Enhver Viismand fandt blandt sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
