Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Indledning.
Lærlinge en eller anden, som fortrinlig tilegnede sig Fosterfaderens
Kundskaber, og han blev da som Arving til disse oftest ogsaa Arving
til hans Lærerkald·. Spaa denne Maade forplantedes Kundskaben simpelt
og naturligts men derfor ikke mindre sikkert. Opdragelsen og Under-
viisningen udgik af Samfundsforholdene og havde stedse disse strengt
for Øie. Til offentlige Underviisningsanstalter finder man i Heden-
dommens Tid intet Spor.
Christendommens Indførelse gav Stødet til en Forandring i denne
Underviisningens simple Gang.· Den prestelige Verdighed adskiltes nu
fra Herserverdigheden, og herved ophørte Herserens Kald som Religions-
lærer. Den christelige Neligionsunderviisning, der nu fremhævedes som
den vigtigste, maatte naturligviis lægges i de christelige Presters Hæn-
der; den blev Kirkens Sag og fik saaledes et Anstrøg af Offentlighed,
et Præg af Statsøiemed, som den hedenske Religionsunderviisning ikke
havde havt. En Troens Eenhed skulde nu opretholdes, hvorom man
iHedendommen ei havde noget egentligt Begreb. En vis Negel maatte
– derfor følges i deres Underviisning, som opdroges til at træde iKirkens
Tjeneste, og en vis Kundskabsmasse i en bestemt given Retning var
Betingelsen for Adgangen til geistlige Embeder. Kirkens Forstandere,
Biskopperne, vare de, som skulde paasee, at Negelen for Underviisnin-
gen overholdtes, og som skulde prøve de vordende Prester, om de
havde erhvervet sig de for deres Embede nødvendige Kundskaber
Dette nye Forhold maatte saaledes strax fremkalde en Forandring iUn-
derviisningen for Geistlighedens Vedkommende. Denne Forandring var
imidlertid i sin Begyndelse ikke synderlig iøinefaldende. Enhver dygtig
Prest samlede om sig en mindre eller større Kreds af Lærlinger, hvilke
af ham underviistes i de til Kirkens Tjeneste nødvendige Kundskaber,
medens de tillige under hans Øine og som hans Medhjælpere gjennem-
gik Kirkens lavere Grader for at uddannes til de høiere. Naar de
da paa denne Maade havde erhvervet det nødvendige Kundskabsforraad,
bleve de af vedkommende Biskop prøvede og kunde nu, efter at være
af ham indviede til Mester, overtage et selvstændigt Lærerkald. Her-
til indskrænkede sig den egentlige geistligeOpdragelse. Som Folkelcrrer
var det Prestens Pligt at undervise sin Menighed i Christendommens
Hovedlærdomme og i Betydningen af de vigtigste religiøse Skikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
