Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling. 55
Den første Virkning, som Christendommens Indførelse yttrede paa
Underviisningsvæsenet, var altsaa den, at den kirkelige og religiøse
Underviisning adskiltes fra den verdslige og kom udelukkende i Kirkens
Hænder. De Kundskaber, som laa udenfor Kirkens egentlige Omraade,
vedbleve derimod længe at forplantes paa den fra gammel Tid tilvante
Maade, uden at Kirkens Forstandere deri indblandede sin Myndighed.
Der kunde naturligviis under saadanne Forholde ingen væsentlig Hin-
dring stille sig i Veien for, at den verdslige Dannelse forenedes med
den geistlige, og klerkelige Kundskaber ansaaes altid som en skjøn Til-
gift til den verdslige Viden, ligesom omvendt Pref«ten, der med sin
geistlige Dannelse forenede Indsigter i Landsloven, Historien og Skalde-
kunften, indtog en høiere Plads i det almindelige Omdomme og øvede
en større Indflydelse i Samfundets Anliggender, end den, som blot
havde studeret sin Theologi
Imidlertid vare dog begge Underviisningsgrene, den geistlige og
den verdslige, temmelig skarpt adskilte baade ved Underviisningsgjenstan-
denes Forskjellighed og ved deres allerede paapegede forskjellige Forhold
til Statssamfundet En Egenhed for Island, der maaskee ikke var
ganske uden Indflydelse paa Videnskabernes Udvikling der, var den, at
Landets Goder ved Christendommens Indførelse vidste for længere Tid
at sikkre sig en geistlig Indflydelse, der ikke stod meget tilbage for den,
de havde øvet under Hedendommen De satte sig nemlig paa en Maade
i Spidsen for den nye Tro ved at bygge Kirker, til hvilke de tilegnede
sig baade Eiendomsret og Kaldsret, og desuden lode mange af dem
sig oplære til Prester og indvie til Bestyrere af sine egne Eiendoms-
kirker. De forenede saaledes ofte Godordet eller Godeverdigheden med
det christelige Presteembede, og derved holdtes unegtelig den geistlige og
den verdslige Videnskab mere sammenknyttede paa Island, end Tilfældet
var i Norge Først i Slutningen af det 12te Aarhundrede blev en
saadan Forbindelse af geistlig og verdslig Embedsvirksomhed afskafset.
Men uagtet saaledes Ehristendommens Indførelse ikke strax afbrød
Underviisningens gamle Gang, saa virkede den dog lidt efter lidt til at
bringe den ind paa en anden Retning. Den norske Kirkes videre Ud-
vikling fremkaldte det egentlige Skolevæsen. Biskopperne fandt det,
med Udlandets Exempel for Øie, mere svarende til Kirkens Tarv at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
