Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Underviisningen og dens Indflydelse paa Videnskabelighedens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indrette geistlige Opdragelsesanstalter ved sine Biskopsstole, end at
overlade den geistlige Uddannelse til en blot privat Virksomhed. De kunde
selv ved de Skoler, der indrettedes ved Biskopsstolene, have nøie
Indseende med Underviisningens Gang og med Lærlingernes Opførsel. De
kunde være sikkrere paa, at deres Opdragelse svarede til Kirkens Aand
og Fordringer. Med Oprettelsen af Kannike- eller
Chorsbrødre-Kollegier ved Norges Kathedralkirker i Midten af det 12te Aarhundrede
sattes overalt, som det lader, Indretningen af et Slags Kathedralskoler
i Forbindelse. Endog paa Island, hvor Kannike-Kollegier ikke
oprettedes, bleve dog Skoler istandbragte ved begge Landets Biskopsstole. Det
blev derved, saavidt vides, just ikke egentlig gjort til en uomgjængelig
Nødvendighed at studere ved en saadan Skole for at blive Prest; men
en særdeles Anbefaling var det altid, baade fordi Biskoppen da bedre
kjendte sine Folk, og fordi Underviisningen i Kathedralskolen, paa Grund
af de der forhaandenværende bedre Hjælpemidler, maatte antages
overhovedet at være mere fuldstændig og grundig end den private Opdragelse.
Disse under Geistlighedens Opsyn staaende offentlige Skoler bleve nu
Udgangspunkterne for den geistlige videnskabelige Dannelse. Men denne fik
herved en betydelig Overvegt over den verdslige videnskabelige Dannelse,
for hvilken der ikke sørgedes ved lignende Indretninger. Hiin tilvendte
sig den udelukkende Anseelse og Benævnelse af lærd Dannelse, og
dens Vigtighed fremhævedes stedse meer og meer paa den ældre
folkelige Dannelses Bekostning. Viismanden, i Ordets ældre
Betydning, gjaldt ikke længer som forhen, naar han ikke tillige var Klerk
(clericus) d. e. havde erhvervet sig den geistlige Skoledannelse.
I denne Anskuelse laa vistnok i sig selv en Spore for de høiere
staaende Mænd i Samfundet til at søge videnskabelig Dannelse baade i
verdslig og geistlig Retning, og man finder ogsaa denne Virkning sterkt
fremtrædende i det 12te og 13de Aarhundrede. Men da man ikke endnu
formaaede at hæve sig til det Standpunkt, at man gjorde den verdslige
Videnskab til Gjenstand for Skoleunderviisningen ligesaavel som den
geistlige, saa maatte denne snart gaa af med Seiren over hiin. Hverken
Fædrelandets Lovkyndighed eller dets Historie eller den gamle
eiendommelige Skaldekunst erholdt nogen Plads i Skoleunderviisningen. Disse
vigtige Elementer for Almeendannelsen overlodes til den blotte private
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
