Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
derne selv eller fortrinsviis af Odin, Aandens, det aandelige Livs
Fader. Det var derfor naturligt, at man allerede tidlig stræbte at
give disse Grundregler Fasthed, deels ved at samle de Verker
af Fortidens Skaldekunst, der viiste deres Ælde, og de gamle
Sagn, der gave Nøglen til deres Anvendelse og Forklaring,—— deels
ved at bringe Neglerne selv i System og fastsætte Maaden,
paa hvilken de skulde benyttes og mangfoldiggjøres i Samklang med
deres Grundtanke Denne videnskabelige Virksomhed deelte sig altsaa i
tvende Retninger, idet man paa den ene Side nærmest stillede sig for
Øie selve det gamle Stof, hvorfra Skaldekunsten hentede sine rigeste
indre Prydelser, sine Billeder og Omskrivninger, — medens man paa
den anden Side mere heftede sig ved hiint Stofs rigtige Anven-
delse iDigtekunstens Tjeneste, hvortil man da ogsaa knyttede faste
Negler for Digtekunstens ydre Form, for den egentlige Verse-
kunst, støttende sig i begge Henseender til berømte og erkjendte Me-
sterskaldes Autoritet.
Det ældgamle Stof, fra hvilket den gammelnorske Skaldekunst
laante sine væsentligste indre Prydelser, var Asatroens Gude- og
Heltesagn, fremtrædende deels i Digte fra Hedenold, deels i en
oftest til saadanne Digte knyttet ubunden eller prosaisk Overleve-
ring. Fra disse Digte og Sagn hentede Skaldekunsten sin Livskraft,
i dem havde den saaledes slaaet Nødder, at den ei kunde løsrive sig
fra dem uden at opgive hele sit eiendommelige Væsen.
Christendommen formaaede ikke engang at sprænge dette sterke
Baand, og da Folket ikke vilde lade sig sin høit agtede Skaldekunst
berøve, maatte ogsaa de hedenske Gude- og Heltesagn for dens Skyld
gjemmes i Mindet, Christendommen til Trods· Selv de første streng-
christelige norskeKonger», OlafTryggvesmi og Olaf den Hellige, maatte
finde sig i at høre de fra Asatroen hentede Billeder og Omskrivninger af sine
Skaldes Mund, og de vante sig efterhaanden til at finde Behag i dem.
Man undgik maaskee iChristendommens første Tider, saavidt muligt, de Om-
skrivninger, hvori de hedenske Guders Navne ligefrem forekom; derimod
skyede man ikke at bruge en fra gammel Tid tilvant Omskrivning, til
hvis Forklaring en heel hedensk Mythe udfordredes, naar blot Aserne
ikke udtrykkelig nævntes Saaledes til Exempel vilde man maaskee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
