Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda. Bragetalen. 73
Idet Brage fortæller et Sagn fra Gudelivet til Øgers Gammen, kom-
mer han til at anføre et Digterudtryk, der har sin Kilde i en til det
fortalte Sagn knyttet Mythe. Dette vækker Øgers Opmerksomhed
Han vil have Oplysniitg om Skaldekunstens Oprindelse. Brage, selv
Skaldekunstens Gud, veed naturligviis bedst at give ham Besked derom.
Han fortæller først Mythen om Skaldemjøden og gaar dernæst paa Øgers
gjentagne Spørgsmaal over til at udvikle den hele Skaldelære baade med
Hensyn tilSkaldeudtryt (skzildskapa.rmkil) og Verskunst (bragar—
hættir). Den dialogiske Form er imidlertid, isæriUdviklingen af selve
Læren, ikke saa strengt vedligeholdt, som den eriGylfaginning; og denne
Omstændighed, der dog er uvæsentlig og maaskee meer at regne Afskriverne
end Sammensætteren til Las«t, har i Forening med den iHaandstrifterne
raadende Uorden forledet flere Granskere til at ansee Bragarmvur for et
selvstændigt Heelt eller for en Udfyldning til-Gylfaginning, istedet for, hvad
den virkelig er; en Indledning til Skalda. Herimod kan ingen Ind-
vending hentes derfra, at en saadan Fortælling af Gudesagn, som den
Bragaroedur indeholder, ikke stemmer med Skaldas øvrige Beskaffenhed.
Thi for det første har jo FortællingeniBraga·rcEöur øiensynligen sit he-
stemte, i den selv noksom antydede særegne Øiemed, —- og dernæst fore-
kommer inden Skaldskaparmaals egentlige Indhold flere lignende Fortæl-
linger, hvor saadanne nemlig udfordres til at forklare visse hyppig be-
nyttede Skaldeudtryts Oprindelse. At Stykket Bragarmvur saaledes bør
henføres til Skalda og ansees for eandledning til denne, den egentlige !
Eddas anden Afdeling, — kan neppe være nogen grundet Tvivl underkastet
Afsnittet Skaldskaparmal handler, som allerede ved Navnet an-
tydes, om Skaldeudtrykkene eller om det for de gamle Skalde egne
Sprog, hvilket, som tidligere berørt, udmerkede sig ved en Mængde dri-
stige Omskrivninger og ualmindelige Benævnelser. ’Forfatteren synes fra
først af at have havt til Hensigt at indordne disse Skaldeudtryk under
tre bestemt afgrændsede Klasser.
En Klasse skulde omfatte, hvad han kalder kenuingar eller kend
heiti d. e. omskrevne Benævnelser eller Omskrivninger i strengeste Be-
tydning. Som Exempler paa saadanne kunne tjene følgende: Omskriv-
njngek for Ode, Sig—TYr d. e. Seier-Thr, den store Tyr eller Gud;
ijggjak kazmbyggvjr d. e. den, der hviler i Friggs Favn, Friggs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
