Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda. Hattatal. 79
Visefjerding, saaledes at den anden Linie (i hvilken Hovedstaven findes)
er adalhend d. e. heelrimet, medens derimod den første (i hvilken Stud-
lerne findes) er skothend d. e. halvrimet.1)
Et andet Slags Stavelserim, hvilket dog Forfatter-en først
omtaler længere ude i Afhandlingen (Kap.»155 og følgende Kapitler),
er den saakaldte Nunhending, hvilken svarer til vort almindelige En-
derim, naar den sidste Stavelse i begge en Visefjerdings Linier svare
til hinanden baade med Hensyn til Vokal og Konsonant.
Ved Stavelserimet (Linierim eller Enderim) maa vi forresten
bemerke, at dette ikke som Bogstavrimet ansaaes for aldeles uundværligt
til den digteriske Form, men at det dog næsten altid anvendtes paa en
eller anden Maade i de Versarter, hvor Kunsten vilde gjøre sig noget
gjældende. .
Efterat Forfatteren har givet dette Grundrids af den gammel-
norske Versbygnings Hovedform, hvilket oplyses ved Digtets
første Vers (Kap. 76. 77), gaar han over til at udvikle de forskjellige
Afændringer, under hvilke denne Form kan fremtræde, og gjør op-
merksom paa, at disse Afændringer kunne frembringes deels ved Ud-
trykket (meö melli), deels ved Klangen (meö hljcivum).
Haii viser først, hvorledes Versbygningen kan varieres ved Skulde-
udtrykkenes Anvendelse. Mein kan enten ganske undlade at
benytte omskrevne Benævnelser (kennjnga«r) i et Vers eller be-
nytte dem, endogsaa til den Grad, at hver eneste Benævnelse i Verset
er omskreven (k9ndr hattr). Man kan desuden lade Omskrivningen
borg—ar. Det er det omvendte af, hvad nu er brugeligtz men det har sin dybe
Grund iSproget. Roden holdes derved ud fra Aflednings- og Flexionsendelser11e.
Sammensatte Ord gjøre en Undtagelse.
l) Exempel kan være Munchs Oversættelse af et Vers, som Baglerne i 1198
gjorde om Virkebenerne:
Mandag Fyrsten Sine mønstredz
Mænd løb haardt mod Fienden at haarde.
Inges Hird saa man op at gange
aarle Morgen til Sverres-Borgen,
Mod dem reiste man Merker brede,
Mange Stænger og kæmped’ længez
Begling stod i Brodde-Haglen,
brendte Skuder, mens Fiender rendte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
