Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaldeformernes Udbredelse blandt de germanifke Folk. 87
Sønner i en Verskunst, som de synes selv at have benyttet og yndet,
viser efter de allerede paapegede Forholde med Nagnars Rige ingen-
lunde, at denne Verskuns«t var almeen benyttet eller endog almeen kjendt
ogsaa blandt Nagnars svenske og danske Undersaatter. Og hvad den
senere Tid angaar, da man med Vished veed, at Folkesproget i Sverige
og Danmark allerede havde antaget en fra det norsk-islandske Sprog
· temmelig forskjellig Form, bliver det altid et stort Spørgsmaal, om
ikke den drottkvædne Drapadigtning, som da var i det norske Sprog og
gik gjennem Nordmcends eller Islændingers Mund, — var ved de svenske
og danske Kongers Hof en blot og bar Modesag for Høvdingernez den
knyttede sig paa en Maade til gamle Minder fra Nagnars og hans
nærmeste Efterfølgeres Hærkongedømme, lmen opfattedes af Kongerne selv
kun som en dunkel Klang, medens den aldeles ikke fandt Øre hos Folket.
Ogsaa angliske Konger, som Æthels«tan og Æthelred, siges at have lyttet
til islandske Skaldes drottkvædne Drapaer i det norske Sprog1), dog
ganske vist mere for Ærens Skyld, som viistes dem, end fordi de forstode
og ret fattede de dunkle Ord og den indviklede Versbygning.
Det forholde sig imidlertid med Drotttvædet og Linierimet som
det vil hos Svenske og Danske. I den egte gamle angelsariske
Poesi findes Stavelserimet -— saavidt hidtil bekjendt —- ikke under
nogensomhelst Form, hverken som Linierim eller som Enderimz selv
fra den angelsaxiske Digtekunsts sildigste Periode findes ikkun Enderimet,
og selv det høist sjælden· Alle angelsariske Digte ere i Grunden i et
Slags Fornyrdalag, svarende til den frieste Maneer af denne Versart
i den norrøneSkaldekunst. Tilangelsaxiske Digte iDrottkvaede eller
Nunhenda har man ikke fundet det ringeste Spor.
J den overtydske Poesi finder man Stavelserimet anvendt
allerede i Digte fra det 9de Aarhundrede som Enderim; men som
Linierim forekommer det aldrig. De ældste overtydske Digte ere i
ordentligt Fornyrdalag.
De enderimede Digte kunne iøvrigt ligesaalidet i det overtydske som
i det angelsariske sammenlignes med nogen af de norrøne Versarter,
ikke engang med Nunhenda; thi i hine mangler Bogstavrimet. Til
1) Egtls S. Kap. 55. Gunnlaugs S. Kap. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
