Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda. Tilhanget. 97
« Bemerkninger, som gjøres om Lyd, Sproxz og Bogstaver i Almindelighed.
Forresten har den- latinske Grammatiker kun været Forfatterens Leder
med Hensyn til Formen.
Den tredie Afhandling antages udentvivl rettest at bestaa af
tvende Afsnit — det første af grammatisk, det andet af rheto-
risk Indhold, begge af een og samme Forfatter
Det første A fs ntt følger ganske Priscianus og kan næsten kaldes
et kort Udtog af hans Grammatik; dog ere Priscianus’s Negler stedse
anvendte paa det norrøne Sprog, og eiendommelige Bemerkninger paa
flere Steder indskudte. Først handles om Lyden, dernæst om Bog-
staverne. Denne Deel af Afsnittet er i flere Henseender meget oplysende,
især fordi der tages Hensyn til Runerne; den er ogsaa udførligst behandlet
Dernæst omtales Stanelserne. Forfatteren kommer her til at berøre
Stavelserimet (hending) i den norrøne Skaldekuns«t og nævner, ved
at anføre som Exempel paa Runhending to Linier af Digtet i Hattatal
saf Vers 83), Snorre som dettes Forfatter Afsnittet slutter med at
betragte Ordene og deres Inddeling Forfatteren nævner ved denne
Leilighed Aristoteles, hvem han giver Tilnavnet hinn spalci d. e. den
vise, opregner de otte Taledele efter Priseianus, dog saaledes at han
oversætter Benævnelserne paa Norsk, og forklarer endelig hver Tale-
deels Betydning.
Idet Forfatteren omtaler Runerne, nævner han den danske Konge
Valdemar, hvem han kalder sin Herre 1). Man ledes herved naturligviis
til at antage, at han har opholdt sig en Stund i Danmark og været der
ved en af Valdemarernes Hird· Da nu i den fjerde Afhandling et lidet
Stykke af nærværende Afsnit anføres som sagt af Olaf2), saa ledes
man ved denne Angivelse, sammenholdt med Forfatterens egne nys an-
»før«te, til med Bestemthed at udfinde, hvo han er. Det kan ingen anden
have været end den bekjendte Islænding Olaf Thordssøn med Tilk
· navnet Elviras-kald d. e. den hvide Skald (f 125—9). Om denne veed
man nemlig, at han en Tid opholdt sig hos den danske Konge Valdemar
den anden, der regjerede fra 1202 til 1241.
1) Minn herra valdimarr Danakonungr, den arnam. Udg 11, 76 Egilsfvlls
Udg. S 177.
2) Olafr segir, den arnam. Udg. 11, 212. 216· Egilssons Udg. S. 204· 205.
R- Keyser· Nordm. Literatur iMiddelaldereu. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
