Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Samlingen i den kongelige Pergamentsbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. 123
holde os ved de Digte alene, som i den kongelige Pergamentsbog
findes, — dernæst ville vi handle om dem, som findes i den arna-
magnæanske Pergamentsbog, —- saa om dem, som findes i andre
gamle Pergamentsboger, —- og endelig om dem, som ikkun i
nyere Papirshaandskrifter ere os levnede, men dog bære Egt-
hedens Præg og paa Grund af Indholdets Beskaffenhed synes at kunne
henregnes til samme Klasse som Eddadigtene endogsaa med Hensyn til Ælde.
Samlingen i den kongelige pergamentsbog
synes med Plan at være ordnet saaledes, at den efter Samlerens Me-
ning udgjorde to Afdelinger, den første omfattende Kvad af mythisk
og ethisk Indhold, Kvad nemlig, som fremstille Asatroens Gudesagn
og Asadyrkernes Livsklogskab, — den anden omfattende Kvad af heroisk
Indhold, Kvad, der handle om visse blandt de germanifkeFolkestammer
i Hedendommen høit berømte Helte eller Helteætter og fortælle disses
Stordaad og Skjebne. Kun eet Digt er indordnet i den anden Af-
delings Række, hvilket rettere synes at burde være henført til den første.
Iblandi de egentlige Skaldestykker sindes indtagne en heel Deel-
Stykker i ubunden Stiil. De ere deels indskudte i selve Kvadene,
deels danne de Indledninger og Slutningsord til disse. De ere, saa-
vidt skjønnes, oprundne fra flere forskjellige Kilder, tilføiede i forskjelligt
Øiemed og i Forhold hertil af forskjelligt Verd.
Nogle af disse Stykker fremstille udentvivl ældgamle Sagn,
der have fulgt Kvadene saa at sige lige fra deres Oprindelse og tjent
til at udfylde, sammenknytte og oplyse deres Foredrag. Disse prosaiske
Tillæg have størst Verd og ere undertiden baade i Aand og Tone
ligesaa alderdomsagtige og poetiske som Kvadene selv; de mangle kun
Skaldeformen for fuldkommen at kunne sættes dem ved Siden.
Andre prosaiske Tillæg, og det udentvivl det største Antal, skrive
sig fra ældre Ordnere, Foredragere og Samlere deels af en-
kelte Kvad, deels af visse Digtkredse, omfattende flere ind-
byrdes beslægtede Kvad. Ogsaa disse Tillæg ere meget verdifulde.
De grunde sig ganske vist ofte paa en gammel, mundtlig Overlevering, ja
ere maaskee undertiden endog en Gjenklang af Vers, hvis Indhold man
har mindets, om end Formen gik tabt. Man maa imidlertid være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
