Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 1. Vøluspaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Nu har hun udtalt sin Spaadom, den hun ofte har afbrudt med
det vækkende Spørgsmaal: ,,Forstaa Idet nu eller ei?« ——og saa synker .
hun tilbage i Dybet eller i Graven, hvorfra hun er opstegen.
Kvadet lader Valan skildre den fjærne Forgangenhed i sterke, men
afbrudte Træk; det lader hende berøre Nærværenheden i mørke Vink;
ved Verdens Undergang og Gjenfødelse lader det hende dvæle med den
blandede Følelse, som saa digterisk sandt lægges i et Iøtunvæsens Sjæl:
en Hevnens Glæde over Asernes og deres Verks Fald, hvilket hun
maler med de mest ildfulde Farver, —— men ogsaa en undrende Hilsen
af Gjenfødelsens Herlighed, i hvilken selv hendes Iøtuntanke ligesom
søger en Trøst over Forgjængeligheden.
Der hviler over dette herlige Kvad fra først til sidst en høitidelig
Begeistring, som ene kan tænkes fremsprungen af Asatroens dybeste
Væld, — en Begeistring, som endnu i Ehristendommens Dage maa
kraftigen gribe hvert varmt følende Hjerte; og hvorledes maa da ikke
Kvadet have grebet den troende Asadyrker?
Med dette poetiske Verd forener Vøluspaa et høit videnskabeligt
Det fremstiller Indbegrebet af den hele Asatro og det kan man sige, i
en systematiskOrden. Det er, som tidligere berørt, Hovedkilden for den
yngre Eddas Gylfaginning, der egentlig fra det har hentet Grundlaget
for og hele Gangen i sin Fortælling, hvilken den fuldstændiggjør af
andre Kilder. Gylfaginning anfører som Beviissteder for sit Fore-
drag ikke mindre end 28 af de 64 Vers, som Kvadet udgjør (efter
Munchs Udgave).
Vøluspaa er alderdomsagtig i sin Form som i sit Sprog. Vers-
arten er, som let begribes, Fornyrdalag. Nogen strengt vedligeholdt
Inddeling i ottelinede Viser eller Vers synes den aldrig at have havt.
Heri ligner dette Kvad saa mange andre af Eddakvadenez og det maa,
efter min Mening, anseessom en Misforstaaelse af Digtets Natur,
naar enkelte af den nyere Tids lærde Fortolkere have villet forbedre
Digtets Form ved at underkaste det en saadan Inddeling og for at
gjennemføre den endogsaa have tilladt sig efter Gjetning at udelade
Linier og foretage Omsætninger. Sikkrest vilde man, tror jeg, gaa
frem, naar man ved at udgive Digtet først og fremst holdt sig ganske
til den kongelige Pergamentsbog. Men det have de færreste Udgaver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
