Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 2. Haavamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Den fjerde Deel har Udgiverne nævnet: Odins Nunetale
(R1’1natalsk)k-ittr 66ins); den omfatter Kvadets Slutning, Versene 139
—165. Odin indføres her talende, og hans Tale aabnes med nogle
dunkle Vers, der synes at antyde en gammel Lære, at Odin har offret
sig selv for at vinde hemmelige Kundskaber:
Ni mægtige Sange
jeg lærte af Sønnen
til Bølthorn, Bestlas Fader;
og en Drik jeg drak
as den dyre Mjød,
Øst af Odrorer.
Jeg veed, at jeg hang
paa det vindige Træ
hele Nætter ni,
med Geiren saaret
og given Odin,
jeg selv til mig selv,
paa det Træ,
som Mand ei veed,
af hvad Rod det er rundet.
Da tog jeg til at spire,
Kundskab at vinde,
at vore og vel trives.
Ord af Ordet l
mig Ord søgte,
Verk af Verket
mig Verk søgte 1).
Ei for en Brodlev man solgte mig,
eller for et Væger med Drik;
ned jeg nyfigen saa;
jeg optog Runer,
jeg optog dexn jamrende,
jeg sank tilbage paa mit Sted.
Efter disse og nogle flere dunkle, mystiske Vers fremsætter den
Talende atten Trylle·vers, der prises som nyttige at kunne for Menne-
skene, men i Grunden intet mere indeholde end en Angivelse af den
Nytte, de skulle gjøre Til Exempel (V. 153· 154):
Det kan jeg det syvende:
hvis jeg seer brænde den høie
Sal omkring siddende Mænd;
den brænder ei saa bredt,
at jeg jo den bjærgerz
den Sang kan jeg synge.
Det kan jeg det ottende,
som Alle er
nyttigt at nemme:
hvor Had opstaar
mellem Hovdingens Sønner,
det kan jeg bøde bradt.
Det sidste Vers maa udentvivl henfores til det hele Kvad1
Nu er Haavamaal kvædet
i den Høies Hal,
Mændenes Sønner til Gavn,
Jotnernes Sønner til Skade ;
1) Ord fulgte paa Ord, Verk paa Verk.
Held den, som kvad!
Held den, som kan!
Nyde den, som nemmed!
Lykkelige de, som lytted’l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
